Folkeskolens leder:

En retfærdig løn

Lærerløn.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis lærerne skal stemme ja til næste overenskomst, kan arbejdsgiverne godt glemme alt om den individuelle løn, som Anders Fogh Rasmussen efterlyste, da han introducerede sin såkaldte kvalitetsreform. Det viser en undersøgelse, som Scharling Research gennemførte for Folkeskolen, kort tid før statsministeren kom med sine udtalelser om, at »det skal altid kunne betale sig at gøre en ekstra indsats«.

Ved sidste overenskomstafstemning sagde 97,7 procent af lærerne ja til en aftale uden individuel løn, og den nye undersøgelse viser, at hele 73 procent af DLF's medlemmer mener, at en »retfærdig løn« skal bygge på objektive kriterier som uddannelseslængde, efteruddannelse og erfaring. Kun 16 procent er hverken enige eller uenige i det udsagn. Men undersøgelsen viser også, at 18 procent af DLF'erne siger ja til individuel løn - efter hvor dygtig læreren er til at undervise.

Når man tager i betragtning, hvor meget den offentlige debat og regeringsretorikken har handlet om individualisering på alle mulige og umulige områder, er det egentlig overraskende, at mindre end hvert femte medlem går ind for højere løn ad denne vej. Og når man tænker på, hvor hårdt de fleste lærere knokler, er det forståeligt, at tanken melder sig: »Det ville være dejligt, at det også kunne ses på min lønseddel, at jeg arbejder så hårdt og så længe - og at undervisningen lykkes«. Gennemsnittet på 18 procent skjuler da også en generationsforskel: 21 procent af de yngre medlemmer går ind for individuel løn, mens 15 procent af medlemmer med mere end 15 års erfaring ønsker denne lønform.

Men en individuel lønmodel vil hurtig ramme mod virkeligheden.

- For hvordan skal man kunne måle, hvad der er god undervisning?

- Hvem skulle afgøre, hvad der er god undervisning, og hvem der er bedst? Og efter hvilke kriterier?

- Hvorfor tage udfordringen med en vanskelig klasse, når man dermed risikerer at få lavere løn?

- Skal der være individuelle lønforskelle i et lærerteam, hvor man arbejder tæt sammen - og hvor elevernes succes er afhængig af, at lærerteamets medlemmer kan noget forskelligt?

- Hvis målet blev testresultater og prøvekarakterer, ville man nemt kunne tømme skoler i socialt belastede områder for lærere. For dér ville lønnen blive lav - og i hvert fald ikke retfærdig.

Tilbage er vel så kun to små problemer: At der på skoler - som på alle andre arbejdspladser - er ansatte, der slipper nemmere om ved det end andre. Og at det generelle lønniveau ikke passer til de udfordringer, lærerne møder i hverdagen, og til de kompetencer, som hele tiden skal udvikles. Det første - det med under-yderne - kan ikke løses af en lønmodel. Det er et ledelsesproblem. Og det andet problem - det med lønniveauet - det kan arbejdsgiverne gøre noget ved. For alle lærere.

-th

Powered by Labrador CMS