Kunstens rum motiverer

Der er brug for kunstnere i skolen. For kreativitet kan ikke styres, og det er lærere ikke trænet i, mener komponist Mogens Christensen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det, kunstneren kan i forhold til læreren, er at lade være med at bruge sig selv og være personlig, men sætte et lag ind imellem sig selv og eleven, mener komponist Mogens Christensen.

»Kunstnere er vant til at opsøge suppedasen, vi lever af, at ting krakelerer. En ekspert er en, der har begået samtlige fejl på et område, sagde Bohr. Jeg kan netop klare totalt kaos, når jeg sætter eleverne i gang, det kan læreren ikke. Men jeg har også det håndværksmæssige som et lag imellem«, forklarer han.

Som kunstner kan man også gå tættere på tabuiserede emner. Døden for eksempel.

»Læreren kan behandle døden ud fra en religiøs, historisk eller biologisk vinkel. Det vil stadig være forholdsvis fremmed for den enkelte. Men jeg kan gå længere og tale om, hvordan døden lyder. Med kunstoplevelsen kommer man til et mere privat sted i bevidstheden - tættere på drømmen - og det er en vigtig dimension i livet«.

Kreativitet skal læres i skolen

Mogens Christensen har arbejdet med det, han kalder struktureret kreativitet, i mange former og gennem mange år. Med en fireårig musikvidenskabelig uddannelse, seks år på konservatoriet og to års voksenpædagogisk uddannelse i musikformidling, har han den praktiske såvel som den teoretiske baggrund, men når han underviser, mener han ikke, at eleverne behøver at have nogen teoretisk baggrund for at forstå musikken. I Sjællands Symfoniorkester har han arbejdet med byggestensteknikker med børn, hvor de får en bid musik hver at arbejde videre på, og nu har han netop taget hul på et forskningsprojekt om, hvordan det kunstneriske rum kan bruges til at skabe motivation for skoleelever. Kulturministeriet har givet penge til et års forskning, og Mogens Christensen er startet med et pilotprojekt, hvor 4.-klasser bruger musikken til at lære om vikingetiden.

»I erhvervslivet skriger de på kreativitet. Det er det, vi skal leve af i Danmark. Og jeg bliver kontaktet af firmaer, som vil have, at jeg skal lære deres medarbejdere at være kreative. Så er det, at jeg tænker, at det ville være vidunderligt, hvis det ikke var noget, folk skal lære på kurser, men noget, de lærte allerede i folkeskolen«, forklarer han begejstret.

Desværre mener Mogens Christensen, at skolen er på vej i den modsatte retning. Børn bliver ikke kreative af, at man fylder en masse kundskaber i dem. Det bliver de derimod af, at man lader dem opleve og tænke selv. Han har stor respekt for lærere og det, de kan. Men han mener, at der er behov for kunstnere som ham selv, når kreativiteten virkelig skal udfoldes.

»Jeg vil ikke udelukke, at lærere kan sætte kreative processer i gang. Men de vil stadig være styret af det, de lærer på seminariet. At lukke munden op på eleven og skovle viden ind«.

Han mener ikke, at lærerne er parate til virkelig at sende eleverne ud i kaos.

»Den kreative tanke løsner op for noget i mennesket, der får det til at sprudle med energi - også negativ energi. Og den skal ikke styres, kun struktureres. Den skaber en enorm motivation for indlæring. Jeg tager alle børnenes ideer 100 procent alvorligt, og så skaber jeg slisker, som kreativiteten kan løbe ad«.

Fantasi før kundskaber

Mogens Christensen oplever, at børnene husker det, de har lært gennem den kreative proces, langt bedre. De har ejerskab til det, de har arbejdet med, i modsætning til når de bare har fået skovlet viden ind. Den dimension mener han, at regeringen glemmer, når den dikterer mere dansk og matematik.

»Ved at bruge for eksempel musikken kan de nærme sig det faglige stof ved at bruge deres fantasi om det først. Det bliver oplevet viden i modsætning til det meste kundskab, som bare er forstået. Når vi arbejder med vikingetiden via musikken, bliver de også bevidste om andre tidsånder, de oplever vikingetiden i stedet for bare at lære årstal og fakta«.

I pilotprojektet kobler han musik sammen med historie og hjælper på den måde børnenes indlæring på vej.

»Det betyder ikke, at kunsten kun er noget værd, fordi den kan hjælpe på historieindlæringen. Den skal eksistere på egne præmisser. Men der findes et kunstnerisk rum, ligesom det pædagogiske og det faglige, og der er en enorm motivation, som man kan udnytte til indlæring. Det kunstneriske skal være en integreret del af skolen«.

Powered by Labrador CMS