Reformering kom skidt fra start

Det kan være svært at se meningen med Anders Fogh Rasmussens nye projekt med en kvalitetsreform. Sandsynligvis forsøger han at lukke »velfærdsflanken«, men det er dømt til at mislykkes, når både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti siger »send flere penge«, hver gang talen falder på velfærd

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fagbevægelsen sprang op af stolen foran tv-apparatet, da Anders Fogh Rasmussen forrige søndag smed sin bombe på Venstres landsmøde i Odense Congress Center: »Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats, også når man er offentligt ansat«.

Brugernes tilfredshed bør således være bestemmende for, hvor meget læreren, sygeplejersken, pædagogen og sygehjælperen tjener, uddybede statsministeren. »En kvalitetsreform bør følges op af en lønreform«.

Reaktionen kom prompte fra lærernes, sygeplejerskernes og pædagogernes fagforeninger: Hold fingrene fra lønnen, statsminister.

»Det er helt galt at lade forældre og elever lave lønforhandlinger. Det ville Fogh være klar over, hvis han tænkte sig om«, sagde DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Formand for fagligt udvalg i DLF, Lotte Lange, tilføjede: »Vi tror ikke på, at resultatløn motiverer. Vi tror ikke på, at der er nogen, der kan sætte sig ned og foretage en faglig vurdering af den ene lærer frem for den anden. Fogh tror, han kan tække os med sådan et udspil - og der rammer han bare ved siden af«.

Hun mente, at det er utidigt, at statsministeren blander sig i det offentlige arbejdsmarkeds aftalesystem. Selv hvis han havde hevet en pose ekstra penge frem, ville hun ikke have syntes om initiativet.

»Så havde han bevæget sig ud over, hvad han kan tillade sig i forhold til det frie forhandlingssystem, som vi trods alt fortsat har. Han har ikke noget at gøre på den banehalvdel«, sagde Lotte Lange.

FTF truede sågar med at boykotte den møderække om en rationalisering og modernisering af den offentlige sektor, som statsministeren havde inviteret organisationen til at deltage i.

»Det er afgørende, at arbejdet med kvalitetsreformen ikke fører til indblanding i overenskomsterne. Jeg blev derfor noget fortørnet, da statsministeren på weekendens landsmøde i Venstre talte om at inddrage lønspørgsmålet i arbejdet med kvalitetsreformen. Blander regeringen sig i lønsystemer og arbejdstidsregler, bliver det umuligt at fastholde arbejdsmarkedets parter i arbejdet med en kvalitetsreform«, skrev formand for FTF, Bente Sorgenfrey, mandag i sin blog på FTF's hjemmeside.

Fogh fløj til Tokyo

Det var nærliggende at spørge statsministeren, om regeringen ville anbefale, at lærerne fremover bliver aflønnet efter, hvor højt deres elever scorer i de nationale test, men fuglen fløj inden det berømte tirsdagspressemøde, som er den eneste chance, journalister har for at stille spørgsmål frit fra leveren til landets politiske leder.

Få timer efter at landsmødet var slut, gik Anders Fogh Rasmussen nemlig om bord på et rutefly for sammen med sin hustru og en større stab af embedsmænd at blive transporteret til et officielt møde næse dag i Tokyo med den japanske kejser Akihito og premierministeren Shinzo Abe.

Derfor måtte spørgsmålet stilles til undervisningsministeren.

Skal man forstå statsministerens udmelding sådan, at regeringen anbefaler, at folkeskolelærere fremover skal aflønnes efter, hvordan deres elever klarer de nationale test?

»Nej, men en lærer, der yder en ekstra indsats for skolen, for faget eller for klassen, skal kunne få ekstra tid til det«, svarede Bertel Haarder.

Samme spørgsmål fik professor ved Copenhagen Business School Carsten Greve, der sidste år udgav bogen »Modernisering af den offentlige sektor«:

»Ja, det kunne godt blive en ekstrem udløber af reformen. Men man har jo prøvet resultatløn før, og her prøver man så at føre det frem igen. Det er et sats fra regeringens side. Man kommer til at snakke om nogle ting i møderækken, og man bliver måske enige om nogle ting, men den konkrete gennemførelse står man faktisk ikke selv for. Derfor bliver det spændende, hvordan kommunerne spiller med på det her«, svarede Carsten Greve.

Han tilføjede, at den mål- og outputstyring, der allerede er sat i gang på skoleområdet med for eksempel de nationale test, formentlig vil blive udbygget på en eller anden måde.

»Kursen vil blive skærpet yderligere i retning af mål for, hvor tilfredse forældrene skal være, hvor godt den enkelte elev skal klare sig fagligt, hvor godt den enkelte skole skal klare sig fagligt, og hvor gode skolerne skal være til at overholde budgetterne«, sagde han.

Gammel vin på nye flasker

Grundlæggende var der ikke noget egentligt nyt i udspillet fra Anders Fogh. »Det er gammel vin på nye flasker«, som Carsten Greve udtrykte det.

Som Nyrup og Lykketoft følger Anders Fogh Rasmussen nemlig også det spor, som Henning Dyremose som finansminister og Poul Schlüter som statsminister lagde ud med i 1983, da de iværksatte en modernisering af den offentlige sektor.

Metoderne er således de samme: Mål-, ramme- og outputstyring. Og målet er det samme: Mere og bedre service for de samme penge.

Alligevel er det svært at se meningen med Foghs nye projekt, bemærkede iagttagere, der følger det politiske liv på Christiansborg. Fogh er kendt som en dreven taktiker, men kvalitetsreformen ligner en tabersag. Sandsynligvis forsøger han at lukke »velfærdsflanken«, men det er dømt til at mislykkes, når både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti siger »send flere penge«, hver gang talen falder på velfærd.

Nemmere bliver det ikke af, at det er langt mere problematisk for de faglige organisationer at deltage i en møderække, der har til hensigt at rationalisere den offentlige sektor, end det var at være med i Globaliseringsrådet. Ingen kunne være imod, at Danmark blev rustet til den internationale konkurrencesituation.

Desuden var Fogh-regeringen dengang så stærk, at man måtte snakke med den, hvis man ville have indflydelse. Sådan er det ikke helt mere. »Det ser svært ud for Fogh«, lød vurderingen.

Mere kvalitet for pengene

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har sat sig i spidsen for et ministerudvalg bestående af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, finansminister Thor Pedersen, socialminister Eva Kjer Hansen og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, der næste sommer skal barsle med en samlet strategi for en reformering af den offentlige sektor.

Anders Fogh Rasmussen åbnede selv ballet med at udsende »På vej mod en kvalitetsreform - debatpjece om udfordringer« torsdag den 16. november. Samme dag havde han en kronik i Politiken med sine idéer, og i forrige weekend skruede han op for debatten ved på Venstres landsmøde at sige, at en ny kvalitetsreform skulle matches med en ny lønreform.

Regeringen har planlagt fem temamøder for at få input og nye idéer fra en bred kreds af organisationer, kommuner, regioner og forskere. Til hvert møde vil regeringen komme med et debatoplæg. Det første møde om »Fri valg, brugerinddragelse og personligt ansvar« blev afholdt den 30. november. Derefter følger:

11. januar: »Sammenhængende service - med respekt for borgerne«.

08. februar: »Klare mål og ansvar for resultaterne«.

22. marts: »Nytænkning, konkurrence og mere kvalitet for pengene«.

19. april: »Ledelse, medinddragelse og motivation«.

24. maj: »Samlet kvalitetsreform«.

Man kan følge reformarbejdet på www.kvalitetsreform.dk