Anmeldelse

Elverfyrstens søn

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Elverfyrstens søn" er en forlængelse af bogen "Spiralportens vogter", som Lise Bidstrup fik udgivet tidligere på året.

I den nye roman har fyrsten Lazro besluttet, at hans søn Nelad skal i gang med uddannelsen til fyrste. Det er imidlertid ikke noget, der interesserer ham. Han stikker derfor af til Sølvbyen for at se, hvordan livet i "den virkelige verden" er. Under besøget i Sølvbyen møder han ældsterådets jæger, Duppo. Dette møde gør, at Nelad bliver trukket ind i et spin om krigen mellem elvere fra Jatzi-junglen og valulve, som har en ukendt og ondskabsfuld person som deres hærleder. Det kommer der en fantasyroman ud af - en romangenre, som for tiden er meget populær blandt eleverne i folkeskolen.

"Elverfyrstens søn" er ligesom sin forgænger bygget over en fast skabelon, som på mange måder gør handlingen i romanen forudsigelig. Universet - "Spiralporten" - i bogen kan imidlertid fremstå som komplekst, og det kan være svært for læseren at overskue det i sammenhæng med persongalleriet, handlingen og romanens plot. Derfor må det være en klar fordel, hvis læseren på forhånd har læst bind et, for det gør det lettere at få overblik over romanens handling.

Romanerne læst i sammenhæng kan anbefales som frilæsning for de gode læsere fra folkeskolens 5. klasse. Romanerne kan også anbefales til elever i de ældre klasser, som har lidt sværere ved at læse. Specielt drenge vil sikkert tage vel imod bøgerne - netop på grund af genren fantasy og sønnen Nelad - helten - som mulig identifikationsobjekt.