Anmeldelse

Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette materiale er beregnet til elever i 1. og 2. klasse, der har svært ved at lære at læse og skrive. Det kan også bruges til ældre elever, der ikke er kommet i gang med tilegnelsen af skriftsproget.

Materialet består af en grundbog, et prøvehæfte samt et noteringshæfte. Prøvehæftet indeholder opgaver i at benævne og skrive bogstaver samt identificere forlyd. Derpå følger prøver i stavning, ordlæsning og tekstlæsning. I noteringshæftet er testproceduren beskrevet, og den udbygges i grundbogen.

I grundbogen giver to erfarne specialundervisningslærere deres "opskrift" på, hvordan en veltilrettelagt specialundervisning kan foregå. Først gennemgås prøvetagningen og tolkningen af resultaterne. Derpå gives en række ideer til undervisningsforløb med elever på to forskellige niveauer. It i undervisningen omtales, og der gives gode råd til, hvordan forældrene kan inddrages.

Guiden afsluttes med materialelister til fonologisk træning og stavning samt lister over letlæsningsbøger til den første læsning. Litteraturliste, stikordsregister og fire kopiark afslutter bogen.

Prøvehæftet er trykt på tyndt papir, så bogstaver fra den foregående side skinner igennem. Dette er et problem på side fire, hvor eleverne skal skrive bogstaver. Løsningen er at printe en ny side fire ud fra forlagets hjemmeside.

Dette prøvesæt er enkelt og godt samt let at anvende. Vejledningen er iderig og let forståelig. Materialet anbefales til brug i indskolingen og specialundervisningen.

Powered by Labrador CMS