Glæde med forbehold

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi står stadig midt i det uvisse vadested - alle vi, der arbejder i børnehaveklassen.

I begyndelsen af 2006 afleverede Skolestartsudvalget med Linda Nielsen som formand en rapport til Bertel Haarder omkring organiseringen af undervisningen i skolestarten og sammenhængen mellem dagtilbud og skole.

I rapporten lå der rigtig mange kloge pointer. En af de væsentligste var: Når der kommer en lærer ind i et antal timer i børnehaveklassen (ny 1. klasse), skal undervisningen foregå i samspil med børnehaveklasselederen og med tilstedeværelse af begge faggrupper. Undervisningen skal altså ikke pilles ud af den ikke fagdelte tænkning, der indtil nu har været fundamentet for børnehaveklassens tænkning og praksis.

Denne anbefaling glædede mig meget, fordi man herved bevarer muligheden for en glidende overgang fra daginstitution til skole.

I børnehaven er særkendet, at barnet selv tager initiativ til udviklende aktiviteter understøttet af omsorgsfulde pædagogers tilvejebringelse af læringsrum med udgangspunkt i stor professionel viden om nul-seksårsområdet.

Ved at have pædagoguddannet personale til stede i samtlige timer i det første år i folkeskolen sikres det, at tænkningen omkring og vægtningen af barnets »egentid« i forhold til den tid, hvor kravene stilles udefra, er i fin balance.

Hermed understøttes kontinuitet og sammenhæng i barnets opfattelse mellem børnehave og skole, der bygger videre på en pædagogik, som allerede har været udfoldet som praksis i adskillige år rundt om i landet.

Her har man gennem en årrække haft »overlap« mellem børnehaveklasse og 1. klasse, ved at både børnehaveklasseleder og lærer er til stede i et antal timer om ugen samtidig. Man har delt viden om barnets faglige, sociale og personlige udvikling gennem hele børnehaveklasseåret, og læreren har deltaget som ligeværdig partner i forældresamarbejdet, så læreren ikke starter året i 1. klasse som en ukendt person for børn og forældre.

Derved er der øget mulighed for at kvalificere både undervisningen og forældresamarbejdet i børnehaveklassen og de efterfølgende skoleår i grundskolen.

Så hvis det er den anbefaling, vores undervisningsminister i december tager til sig og spiller ud med et lovforslag omkring, vil det glæde mig meget.

I ventetiden er der intet andet at gøre end at arbejde målrettet på som sædvanlig at gøre det til verdens bedste oplevelse at begynde i den danske folkeskole.

Så det gør vi - alle vi børnehaveklasseledere og lærere, der gør os stor umage i forvisning om, at i skolestarten skal vi træde varsomt sammen, for her grundlægges børnenes identitet i en splinterny og spændende æra af deres liv.

Lise Buhr er formand for Børnehaveklasseforeningen

»I ventetiden er der intet andet at gøre end at arbejde målrettet på som sædvanlig at gøre det til verdens bedste oplevelse at starte i den danske folkeskole«