»42 veje til bedre trivsel« er en metodehåndbog for lærere, pædagoger, skoleledere og bestyrelser. Skrevet af folk fra gulvet, der ved, hvad der virker.

Folkeskolen leverer i lederen i nummer 44 en slags anmeldelse af det nye tiltag. Men selv om man får nok så mange veje, vil der vel altid være nogen, der mangler vejen.

Jeg har studeret - ikke læst - bogen temmelig grundigt for at finde den overskrift, som bladets leder indledes med. Jeg ville se den kontekst, overskriften indgår i. Jeg har søgt forgæves.

Jeg kan naturligvis have set forbi ordvalget, men indtil nu har jeg ikke fundet det. Formuleringen er altså en »tilfældighed«.

En af de helt store udfordringer for os, der er i folkeskolen, består i at få øje på den skjulte mobning. Ofte er det den mest udspekulerede og samtidig den mest modbydelige, fordi den tilsyneladende ikke er, hvad den giver sig ud for. Den, der mobber, vil som regel kunne undskylde sig med, at det »bare var en tilfældighed, og at det intet har på sig«.

Nu er det jo ingen hemmelighed, at Folkeskolen og folkeskolen i øjeblikket ikke er helt enig med den nuværende minister på området. Med regeringens mindste parti er det vel på samme måde.

Jeg synes, det er tankevækkende - til det mistænkelige - at lederen har fået den overskrift, den har.

Bogens første metode handler om kommunikation og sprogbrug. Metoden sætter fokus på god omgangstone.

Hvordan skal vi få en mobbefri skole, når det fremmeste organ går i spidsen med - og ikke mod - mobning.

Svar

Kære Hans Jørgen Pedersen.

Jeg har læst dit brev adskillige gange, og jeg må desværre konstatere, at enten har jeg ikke kunnet kommunikere mit ønskede budskab klart i lederen om mobning, eller også forstår jeg ikke din reaktion. Eller også skal disse to muligheder kombineres - og så har jeg et problem, men jeg forsøger alligevel at svare:

Min første sætning i lederen lyder: »MOBBEFRI SKOLE. Alle elever har krav på skolegang uden mobning«. Det handler resten af teksten så også om, og jeg er temmelig sikker på, at jeg her er enig med både dig, undervisningsministeren, de to regeringspartier og en masse andre.

Hvad er det så, der er problemet? Hvis det er overskriften, »Klamme so, Carina«, du ikke kan lide, så er vi såmænd enige. Men inspirationen er hentet fra en sms-tekst fra den virkelige virkelighed - som det også fremgår af eksemplet i lederen. Sådan noget kan man desværre blive udsat for. Og det bør alle bekæmpe.

Men, som jeg slutter lederen: »Hvis man for eksempel ikke skelner mellem drilleri, grovkornet ungdomssprog og alvorlig mobning, bliver det vanskeligt at sætte ind på den rigtige måde«.

Thorkild Thejsen, chefredaktør