Henrik Larsen - nyvalgt formand for børne- og kulturudvalget i KL - har ét mål for sit virke i den første fireårige periode: Han vil have vendt retorikken om folkeskolen.

»Skolen skal fremover tales op, ikke ned«, sagde han på KL's »Folkeskolesamling 2006« i Odense Congress Center i sidste uge. »Stoltheden skal i centrum«, tilføjede han.

Netop initiativet »Folkeskolesamling 2006« er et første skridt på vejen mod en ny anerkendelse af skolen. 1.100 lærere deltog i arrangementet. De kom fra 64 skoler og gav i 64 stande eksempler på, hvad de kunne - »Læseindlæring: når lydarbejde er fuldt af farver«, »Systematisk læsning og lodret holddannelse«, »Biologi: mad og fordøjelse«, »Forpligtende forældresamarbejde« ...

Lærerne hentede inspiration hos hinanden, men det overordnede formål - nemlig »at give et tydeligt signal om, at lærernes arbejde i folkeskolen fortjener anerkendelse og synlighed«, som KL skrev i indbydelsen - havde de ikke meget fidus til.

»Det her når ikke ud«, sagde Louise Thomsen, lærer på Vestre Skole i Middelfart. »Det giver os lærere noget, men det når ikke bredt ud«.

»Hvis det skulle nå længere ud, skulle Bertel Haarder have været her og sagt noget positivt om lærernes arbejde i TV-Avisen. Alle ændringerne kommer jo fra ham, så hvis han havde rost os, ville det have virket overbevisende«, tilføjede Louise Thomsen.

Med Ole Lund Kirkeby som lærer

Der var også oplæg i plenum. Niels Arden Oplev - der har lavet filmen »Drømmen«, som har fået 15 priser og solgt 407.000 billetter - var først med oplægget »Vi kan være stolte af folkeskolen«.

Oplev fortalte om sin skoletid i Himmerland, hvor han gik i landsbyskole de første fem år. Ole Lund Kirkeby var en nyansat »hippieagtig« lærer. Han gjorde skolegangen til en daglig glæde for eleverne.

»Når det var snevejr, sendte han os ud, og så var der sneboldkamp. Ole var god til at lave nogle rigtig hårde snebolde. Ofte ramte han hatten af en af de lokale, der kom gående forbi, og så var han også med i kampen. Man kunne ikke sidde inde og lave matematik, når den første sne faldt, mente Ole«, fortalte Niels Arden Oplev.

»Han var også rigtig god til at klatre i træer. Han klatrede efter os, og vi klatrede helt op på de tyndeste grene. Så sad Ole neden under os og nev os bagi. Det var nok ikke gået i dag, men jeg mener seriøst, at klatring i træer burde være et fag på seminariet«.

Så kom syndefaldet. Niels Arden Oplev og hans klassekammerater skulle skifte til centralskolen, som blev ledet af en skoleinspektør af den gamle skole.

»Der var så mange regler, at man ikke kunne undgå at overtræde dem hele tiden. Vi blev straffet korporligt. Engang, da jeg kom gående forbi inspektørens kontor, kom en dreng ud med øret revet halvt af. Blodet strømmede ned ad ham. Vi kunne ikke gøre noget, vores vidnesbyrd talte ikke. Det var med bæven, vi gik i skole hver morgen«.

»En morgen sagde viceinspektøren til os: 'Det er med sorg, jeg må meddele jer, at skoleinspektøren er afgået ved døden'. 500 børn brød ud i jubel og råbte hurra. Vi nægtede at betale to kroner til en krans. Det var først, da vi fik at vide, at inspektørens kone ville blive ked af det, hvis der ikke var en krans fra skolens elever, at vi gav os og betalte de to kroner«.

Til kamp for den børnevenlige skole

Niels Arden Oplevs foredrag lagde en stemning af tab over dagen: En sorg over, at den børnevenlige skole - »Ole Lund Kirkeby-skolen« - måske er på vej ud af historien til fordel for præstationsskolen.

»Det var gribende og rørende at høre Oplev. Men det er også skræmmende, at det ikke er længere siden, at der var sådan nogle skoler som den centralskole, han gik på«, sagde KL-udvalgsformanden Henrik Larsen.

Går KL nu til kamp for bevarelsen af den humanistiske skole?

»Med Oplev ønskede vi at få illustreret, hvor god skolen faktisk er i dag. Vi skal holde fast i de værdier, der er i den. Regeringen er jo ved at lave folkeskolen om til en faglig skole, hvis man skal sige det firkantet. Jeg går også ind for faglighed, men vi må ikke smide de gode værdier over bord«, understregede Henrik Larsen, der i det civile liv er afdelingsleder på handelsskolen i Kolding.

»Oplevs film viser, hvor langt vi er kommet i dag. Det kan vi takke lærerne for. Lektor Blomme, der ikke kunne udstå børn og unge, er heldigvis langt væk«, tilføjede han.

At det faktisk forholder sig sådan, viser en undersøgelse, som KL havde fået Gallup til at gennemføre i dagens anledning. De 789 adspurgte lærere var således enige om, at selve det daglige samvær med eleverne var det, der var den største kilde til arbejdsglæde.

Anerkend dog skolen

Lærerne i undersøgelsen var lige så enige om, at samfundet ikke værdsætter lærergerningen nok. Den manglende anerkendelse irriterer Henrik Larsen.

»Man hører tit velbjærgede forældre sige: 'Mit barn går på en god skole, men vi har også været heldige'. Men langt de fleste skoler er gode«, sagde han.

»Jeg er træt af at læse i papirerne fra Globaliseringsrådet og i regeringsgrundlaget, at 'vi skal have verdens bedste folkeskole, det har vi ikke i dag'. Okay, det faglige halter lidt, men de sociale kompetencer og lysten til at lære er verdens bedste. Finnerne kommer faktisk herned for at finde ud af, hvordan de kan lave en skole, som eleverne er glade for at gå i. Vi skal prise os lykkelige for det engagement, den dynamik og den drive, som de danske lærere har«, tilføjede Henrik Larsen, der er økonom af uddannelse.

DLF's formand Anders Bondo Christensen hilste de nye signaler fra KL velkommen.

»Hvis vi kan blive enige om, at pejlemærket er, at den professionelle lærer har ansvaret for undervisningen, så har vi et godt udgangspunkt for overenskomstforhandlingerne«, sagde han.

»Folkeskolesamlingen 2006« er også en opfordring fra KL til kommunalbestyrelserne om at træde i karakter som skoleejere, i en tid hvor undervisningsministeren vedvarende truer med at lave kommuneskolen om til en statsskole.

»Det ville være en katastrofe, hvis vi fik en taxameterstyret statsskole. Så ville vi tabe endnu flere elever. Så det her arrangement er også et signal til vores kolleger i kommunerne: 'Nu skal I tage lederskab; nu må I tage folkeskolen på jer'. Der nok i Folketinget, der vil«, sagde Henrik Larsen.

Men det vigtigste er at få stoltheden tilbage, mener han. Også for at trække flere unge mennesker ind i lærerjobbet.

»Allerede om fem-ti år vil vi få problemer med lærermangel«, påpegede Henrik Larsen. »Derfor skal vi have flere ind på seminarierne«.

Om der næste år bliver en »Folkeskolesamling 2007«, er endnu uvist, oplyser KL's presseafdeling.