Test af test

Lærere og skoleledere fik løftet sløret for, hvordan de nationale test kommer til at se ud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det gælder om at få syn for sagn. Og det fik repræsentanter for 235 skoler i sidste uge, da de blev præsenteret for, hvordan de obligatoriske nationale test ser ud, når de fra marts 2007 er ude i folkeskolen.

De mange it-vejledere, klasselærere og skoleledere deltog i fire dagsseminarer, som Undervisningsministeriet har arrangeret for skoler rundt omkring i landet.

Skolerne skal i december hver afholde fem prøver for deres 8.- eller 6.-klasser i et af testfagene. Målet er at sikre, at metoden fungerer.

Før man kommer så langt, skal der informeres grundigt og skabes tryghed, og det blev der på seminaret i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Deltagerne fik mange informationer, og spørgelystne var de, selvom svarene ikke altid var lige tilfredsstillende.

For eksempel blev der spurgt så mange gange, om ikke de nationale test kommer til at påvirke undervisningen, så gode testresultater kommer i højsædet, at der måtte være noget galt med mødeledernes formuleringsevne.

Et par af deres svar lød:

»Når jeg hører det spørgsmål, plejer jeg at spørge: Vil du selv lade din undervisning styre af, at eleverne skal til test? Ingen svarer ja. Det er altid nogle andre, som man tror lader sig påvirke. Jeg tror, at de obligatoriske test vil blive opfattet som et tilbud til lærerne, og at man hurtigt vil komme ud over frygten for, at de vil komme til at være styrende for undervisningen«, sagde Jacob Wandall, chefkonsulent i Undervisningsministeriet.

»Lærerne er forpligtet til at opfylde trinmålene, og det gør langt de fleste. De vil ikke lade sig påvirke af ti test a 45 minutter i løbet af et skoleforløb.

Testene giver et standpunkt, og dermed rejser testresultaterne lige så mange nye spørgsmål, som de giver svar på, så lærerne skal forandre deres undervisning meget, hvis den skal blive påvirket i negativ retning«, sagde konsulent Kim Foss Hansen, der har fungeret som Undervisningsministeriets eksterne rådgiver i forbindelse med testene.

Helt nyt system

De kommende nationale test er opfundet i Danmark. Når de ikke findes i lande som Norge eller Færøerne, der begge har vist interesse, er det angiveligt, fordi det ene land ikke har tilstrækkeligt volumen, og fordi det andet land har for store geografiske afstande til en effektiv dækning med it-kabler ud til skolerne.

Det specielle ved modellen er, at testen er adaptiv. Den tilpasser sig løbende den enkelte elev. Man kan således forestille sig, at ingen elever kommer til at svare på helt de samme spørgsmål.

»Først bliver der måske stillet en opgave af middel sværhed. Hvis eleven svarer galt, stilles der én, der er nemmere. Sådan fortsætter testen, indtil opgaverne passer til elevens niveau«, siger Jacob Wandall.

De tre hovedtyper af opgaver, der er repræsenteret i hver test, er multiple-choice, indsæt tal eller tekst og drag and drop. Den sidste går ud på at flytte rundt på elementer.

Hver test har et variabelt antal item - typisk 60-100 - og de undersøger elevernes evner inden for flere faglige områder. I matematik i 8. klasse er det for eksempel algebra, geometri og matematik i anvendelse.

Når niveauet er fundet, og prøven er overstået, får forældre, lærere, skoleleder og kommune adgang til resultaterne for henholdsvis den enkelte elev, klassen, skolen og kommunen. Eleven får ikke svar på skrift, men en individuel tilbagemelding fra læreren, hvor der ikke indgår tal på præstationen.

Skriftlig redegørelse

Forældrene vil få en skriftlig redegørelse for Peters eller Mettes niveau sammenlignet med landsgennemsnittet. Heller ikke her sættes der tal på.

Tallene er forbeholdt læreren og skolelederen. Lederen får dog kun adgang til et overordnet indblik.

Læreren får mulighed for at gå i detaljer og for at se, hvordan hver enkelt elev har besvaret den enkelte opgave.

»Det er meget vigtigt, at det kun er autoriserede, der får adgang til de forskellige oplysninger, og systemet er opbygget, så det kun er efterretningsvæsenet, der er større sikkerhed omkring. Overholdes autorisationen ikke, bliver sanktionerne sandsynligvis hårde«, siger Jakob Wandall.

Der vil være stor interesse om landsresultatet, som bliver offentliggjort efter de første tre test i 2007, men det er der ifølge chefkonsulenten ingen grund til. De første resultater bliver nemlig normalfordelingen til sammenligning for de kommende års resultater. Procentfordelingen vil være 10-25-30-25-10. De efterfølgende år vil man kunne se på forskelle i forhold til udgangsåret, og der bliver det mere interessant.

De mange lærere, seminarielærere og institutioner, der har været involveret i at formulere opgaverne, har afleveret deres arbejde, men der er endnu ikke læst korrektur, og hverken Undervisningsministeriet eller Cowi A/S, der er leder af det store projekt, har lyst til at lægge opgaver åbent frem.

Konkrete opgaver

Noget vil man dog godt fortælle.

En »Sæt tal på«-opgave i matematik i 8. klasse kunne handle om en forretning, der holder udsalg. Eleven får at vide, hvad fem forskellige varer koster, og hvad de er nedsat fra. Spørgsmålet lyder: Hvor meget er det i procent?

En multiple-choice-opgave i dansk i 6. klasse består af en avisnotits om en pige, der har fået et kastespyd gennem foden. Eleven skal sætte en manglende sætning ind og har fem valgmuligheder.

»Som I kan se, er der også et billede af pigen«, siger projektleder Mette Christensen, Cowi A/S. »Det skal ikke bruges i besvarelsen, men er et eksempel på, hvordan vi gerne vil gøre de forskellige items så varierede og lettilgængelige som muligt«.

De 235 skoler skal afprøve opgaverne mellem den 5. og den 14. december i år. De obligatoriske test i matematik i 6. klasse, dansk/læsning i 8. klasse og fysik/kemi i 8. klasse skal gennemføres første gang i perioden maj-juni 2007. Når opgavebanken er i drift, får lærerne mulighed for at gennemføre to frivillige test magen til den obligatoriske.

»Jeg spurgte, om ikke undervisningen vil blive orienteret mod testen. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det bliver tilfældet, men jeg fik ikke et ordentligt svar. Bortset fra det har det været fint at høre de ansvarlige embedsfolks forklaringer på, hvad der skal foregå« IT-vejleder Kaare Bæk Poulsen, Bælum-Solbjerg Skole»Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan de kan gøre min undervisning bedre. Jeg kender i forvejen grundigt niveauet for hver af mine elever. Problemet er, hvis arbejdet med de obligatoriske test kommer til at tage tid, så jeg får dårligere indsigt ud af det« Lærer Inge Rolfdal Christensen, Bælum-Solbjerg Skole»De obligatoriske test rummer nogle muligheder, som det bliver spændende at se udfolde sig i praksis, men et af resultaterne kan blive testorienteret undervisning. Jeg kunne også frygte, at det kunne svække tillidsforholdet mellem forældre og lærere, hvis forældrene får en evaluering, hvor der står, at Peter har klaret sig dårligt, og læreren ved, at Peter både i test og til daglig gør sit bedste« Viceinspektør Jens Lange Jepsen, Bælum-Solbjerg Skole»Det er rart at få et grundigt indblik i, hvordan testen skal foregå, men jeg ville gerne have set flere konkrete opgaver. I dansk var der kun én, og den gav ikke meget grundlag for at kunne vejlede eleverne, når de sidder foran computeren« Lærer Ana Øllgaard Mortensen, Bælum-Solbjerg Skole
Powered by Labrador CMS