Anmeldelse

www.etikoglivet.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det Etiske Råd har udarbejdet en hjemmeside, rettet mod de ældste elever, som skal hjælpe lærere og elever med at diskutere, hvad de nye bio- og genteknologier kan komme til at betyde for dem.

Materialet beskæftiger sig med seks områder: Genteknologi, stamceller, kloning, kimærer, cyborg og nanoteknologi. For hver af dem gennemgås formålet med teknologien, hvordan den virker, og hvad de etiske konsekvenser af brugen af den kan være. Desuden er der supplerende materiale, som består af interview med forskere og medlemmer af Det Etiske Råd. Til hvert emne findes en opgavedel, som giver forslag til videre arbejde med emnet. Disse opgaver består dels af traditionelle forståelses- og "hvad synes du"-spørgsmål til teksterne, dels af oplæg til rollespil samt forslag til at holde oplæg for hinanden, skrive artikler eller lave kortfilm. Desuden er der til hvert emne en multiple-choice-test. Som ekstra materiale findes "biomanden", som er en animation, hvor man kan få mere viden om celler, dna, kromosomer og gener.

Generelt er det en meget informativ hjemmeside. Der er dog rigtig meget tekst, og for de læsesvage elever er det en stor mundfuld. Det er et godt initiativ fra Det Etiske Råd - emnet er højaktuelt, og det kan være svært for læreren at vide, hvor man skal begynde. Her giver siden god hjælp, og det vil være oplagt at lave et tværfagligt forløb mellem biologi, kristendom og samfundsfag.

Det skal lige tilføjes, at Det Etiske Råd tilbyder at komme ud til lærergrupper og holde et oplæg som forberedelse til arbejdet med emnet.