H.C. Andersens rejselyst er ofte beskrevet, men tit i noget forfladiget form. For vel besøgte han glad og gerne adelige og fyrster - og glemte aldrig at skrive derom. Men på vej til og fra de prestigefulde visitter stod pennen ikke stille på ham; og hvad han dog så, når han drog ned gennem Europa: Bjørnetrækkere og bajadser, taskenspillere og tableauer, skøger og skønjomfruer - med sikkert blik for den korte afstand mellem de to kategorier.

Selvfølgelig beskriver han pragtudsigter og celebriteter - især dem, der hilste på ham. Men almindelige menneskers lod og påhit har han også blik for. I Skagen falder han i staver over en statelig galionsfigur. Den har siddet på det stolte skib "Haabet" - nu udgør den en hjørnestolpe for indhegningen af en forblæst kartoffelhave ved en fiskerhytte; man har tøjret en gris til den, bemærker digteren, som dermed nærmest på fire linjer har skitseret plottet i et tingseventyr.

Et af afsnittene beskriver ikke Andersens egne rejser. I stedet lader han i "Billedbog uden billeder" en ung kunstner male med ord, hvad han har hørt månen fortælle fra sine utallige rejser rundt om jorden. Her er stof at finde for den, der vil undervise i ældre tekster på mellemtrinet, og Sprog- og Litteraturselskabet garanterer, at sproget er det originale.

Jeg garanterer til gengæld, at der for den voksne læser er sidevis af spændende lystlæsning om livet i vor verdensdel for halvandet århundrede siden. Spring ikke efterskrift og noter over. Her er en guldgrube af oplysninger om ting, du ikke anede, man kunne vide noget om!