Debat

Deltag i debatten i kredsene

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge spurgte Torsten Conradsen kritisk om muligheden for, at efteruddannelse kunne komme til at være en del af en overenskomst. Det vil kun kunne ske, hvis der på kongressen næste år er opbakning til at stille et sådant krav. Når det overhovedet kan falde os ind at tænke tanken, skyldes det en række forhold i den aktuelle politiske virkelighed, som vi meget gerne vil diskutere med medlemmerne. På baggrund af en række regionale møder med kredsene samt et udsendt materiale bad hovedstyrelsen derfor i september kredsene om at iværksætte en medlemsdebat. Det er vores ønske at skabe forståelse for, hvad der er årsagen til, at vi overvejer at bringe efteruddannelse ind i overenskomstforhandlingerne, og ikke mindst er det vigtigt, at alle forstår, at et eventuelt krav vil være bundet op på en række betingelser, som vi skal have indfriet.

Det er efter min bedste overbevisning nødvendigt at finde alternativer til det, vi kan forvente, at KL vil møde os med. Alligevel er det langtfra sikkert, at arbejdsgiverne vil synes om de forslag, vi eventuelt vil stille. Det fremgår tydeligt af alle de rapporter om lærernes arbejdstidsaftale og efteruddannelse, som KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet på det seneste har udarbejdet som optakt til overenskomstforhandlingerne med os. Jeg vil opfordre Torsten Conradsen og alle andre til at deltage i debatten i kredsene. Det er nemlig vores ambition, at medlemmerne skal være godt orienteret om de udfordringer, vi har foran os, så vi kan få en diskussion og stillingtagen på et lige grundlag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler