Bogen er tænkt som en tilgang til begrebet SDS, der i de senere år har haft en fremtrædende placering i det pædagogiske landskab.

At sammentænke sang, dans og spil er dog ingenlunde noget nyt. Som forfatteren gør opmærksom på, skal (de danske) rødder findes i kredsen omkring Bernhard Christensen, og som læser opfordres man til at læse videre i den fantastiske "Mit motiv", der dog har været udsolgt i mange år - kommer der mon snart en genudgivelse?

Efter en vel hurtig begrebsafklaring gennemgås tekniske SDS-elementer som bevægelse, grounding og underdelinger, og de efterfølgende 130 sider består dels af øvelser, der betoner og træner de forskellige elementer, dels af (færdige) arrangementer med fokus på henholdsvis sang og stomp og på SDS som vejen til rytmisk sammenspil.

Sidst i bogen findes opgaver, der på udmærket vis lægger op til, at studerende og vel også de større skoleelever kan arbejde selvstændigt.

Bogen er en meget velkommen udgivelse, der helt klart vil udfylde et behov i en tid, hvor SDS er et af hurrabegreberne.

Som indledning repeteres det kinesiske ordsprog om, at "Vi glemmer det, vi hører, husker det, vi ser, og forstår det, vi gør". Ordsproget passer godt til bogen: Beskrivelsen af, hvad SDS er, og hvorfor lige SDS giver os noget, som eksempelvis kor eller sammenspil ikke gør, er noget luftig og uhåndterlig, mens de resterende 130 sider derimod er meget inspirerende og særdeles brugbare på alle niveauer, blot læreren selv formår at foretage den nødvendige tilpasning.