Debat

Gaveregnen, der lader vente på sig

Efteruddannelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Første gang, vi hørte om regeringens planer om at afsætte midler til lærernes efteruddannelse, var i foråret 2005 i forbindelse med aftalen om den kommunale økonomi for 2006. Der skulle afsættes 175 millioner kroner med det formål at målrette og styrke øget faglighed i dansk, matematik og naturfag.

Det lød rigtig fornuftigt, ikke mindst fordi midler brugt til efteruddannelse af lærerne halter mere og mere bagefter. Og når man samtidig betænker, hvor grelt det ifølge regeringen står til med læsning og naturfag i folkeskolen, er det klart, at en hurtig indsats, der kunne bringe niveauet i top, ville være på sin plads.

Men i denne sag har regeringen ingen hastværk. KL, Finans- og Undervisningsministeriet skulle først kortlægge den nuværende efteruddannelsesindsats og se på eventuelle overenskomstmæssige bindinger i relation til indsatsen. Arbejdet skulle være færdigt i april 2006, men først i oktober blev rapporten offentliggjort, og det er ikke lutter opløftende læsning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Beløbet er hævet til 230 millioner og indsatsen udvidet til også at omfatte engelsk og uddannelse af lederne. Alt sammen godt nok, hvis det ikke var, fordi det viser sig, at der slet ikke er tale om mere tid til efteruddannelse. Projektets hovedformål er at målrette den eksisterende efteruddannelse. Det fremgår tydeligt af KL's skrivelse til kommunerne. Her står: »Kommunerne og skolerne skal stille lærernes arbejdstid til rådighed, men sådan at indsatsen gennemføres inden for en uændret kommunal udgiftsramme. Det betyder, at den nye efteruddannelsesindsats forudsættes at erstatte anden efteruddannelses- og kursusaktivitet«.

Konsekvensen er, at efteruddannelse i skolens øvrige fag forringes væsentligt, medmindre kommunerne bruger de 230 millioner, de sparer i kursusafgift, til anden kursusvirksomhed.

Hvad angår de overenskomstmæssige bindinger så påpeger rapporten, at lærerne mangler incitamenter til at tage efteruddannelsen uden for arbejdstiden. Andre professioner udviser mere forståelse for at tage uddannelse i deres fritid, fremføres det. Rapporten kritiserer også, at deltagelse i uddannelse ikke medfører reduktion i lærernes akkorder. Efter den svada gør rapporten opmærksom på, at der er mulighed for lokalt at aftale sig frem til, at uddannelsesaktiviteter ikke indgår i lærernes arbejdstid. Enhver har jo lov at håbe, men regeringens udmelding om flere resurser til lærernes efteruddannelse er uvederhæftig, hvis virkelighedens verden viser det modsatte.

»Konsekvensen er, at efteruddannelse i skolens øvrige fag forringes væsentligt, medmindre kommunerne bruger de 230 millioner, de sparer i kursusafgift, til anden kursusvirksomhed«
Powered by Labrador CMS