Javel, hr. minister?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen. I august udgav Undervisningsministeriet endnu en publikation, denne gang med titlen »Undervisning i demokrati. Inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser«. Udgivelsen kommer i en tid, hvor man som ansat i den pædagogiske verden oplever en tiltagende og intens centralstyring inden for hele skoleområdet. Ordet »statsskole« er ligefrem undervisningsministerens eget.

Hvor lidt linje må der være? Hvor lidt sammenhæng?

Vi må stadig noget forundrede, tvivlende og spørgende tage til efterretning, at et politisk sommerforlig med et snuptag ændrer formålsparagraffen, så skolens virke nu ikke længere skal bygge på, men være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Hvad betyder det? Hvad er substansen - hvis der er nogen? Heller ikke ordet »medbestemmelse« er der længere plads til i skolens første og vigtigste paragraf.

Fra den øverst styrende sfære kommer lavastrømmen tungt glidende: nye nationale test, nye prøveformer, nyt indhold i forskellige fag, obligatorisk kanon her og der, kommunale kvalitetsrapporter - ja, tak, giv mig også gerne lige en ny læreruddannelse - national styrelse for evaluering og kvalitet i undervisningen, elevplaner, inden skoleåret er omme . Strømmen fortærer. Og den fortsætter. Helst skulle alt have været gjort i går. Men bliver det i hvert fald senest i morgen. Handler det om kvalitet?

For et par år siden faldt jeg i en bog over et citat fra en syvårig skoledreng: »Ærlig talt, hvis man skal lære noget nyt - altså noget helt nyt - så skal man helst have det at vide dagen før«. Hvilken livsvisdom fra en lille unge. I min kursusvirksomhed vender jeg ofte tilbage til citatet, ikke mindst når vi forholder os til begrebet læring, og hvad det betyder at være parat til læring. Citatet får igen aktualitet, når jeg tænker på lavastrømmen fra Undervisningsministeriet.

Presset og forundringen bliver ikke mindre af, at tiltag og krav ofte er fuldstændig modsatrettede. Den ene dag er inkluderende rummelighed skolens vigtigste mantra, og næste dag indføres alvorligt ekskluderende prøveformer og prøveindhold.

Nu må vi have tid til omtanke og refleksion. Tid til fordybelse og efteruddannelse. Tid til implementering. »Kvalitetssikring« har intet med realiteterne at gøre uden tid. Det er ordskvalder. Kun når lærere er fagligt dygtige med baggrund i moderne, tidssvarende fagligheder, bliver undervisningen levende og engageret. Og eleverne glade og dygtige.

Hvem tager ansvar - ansvar for reelt at videreudvikle kvaliteten og for at sætte tempoet ned?

Der foregår ingen reel pædagogisk dialog på grundskoleområdet med afsæt fra Undervisningsministeriet. Firkantede, politiske idealer og dagsordener er både mål og midler i et forfærdeligt misk-mask af overfladiskhed og gammeldagshed. Få embedsfolk tør øjensynlig i disse år vove noget som helst, der har med en egentlig indholdsdiskussion at gøre - og minsandten om ikke stribevis af eksperter uden for ministeriet gang på gang stiller op for at »guide« lavastrømmen ned til landsbyerne.

Det bliver vist os bønder, der indtil videre må tage ansvar. Vi kan ikke stoppe strømmen, men vi kan reflektere over den sammen med kolleger og forældre. Og vi må forsøge at få ledelse og forvaltning til at tage den med ro. Langsommelighed, pædagogisk debat og eftertænksomhed er nødvendig.

Selvfølgelig er vi nødt til i stor udstrækning at slå hælene sammen og i bredeste forstand sige javel, hr. minister. Men ingen kan som bekendt tvinges til at slå refleksionen fra. En minister går over, men det gør ansvaret for reel kvalitetsudvikling ikke.

Lena Bülow-Olsen er pædagogisk konsulent

»'Kvalit ikring' har intet med realiteterne at gøre uden tid. Det er ordskvalder«
Powered by Labrador CMS