»De eksempler, der tages frem, er ikke fra uduelige lærere, men fra samvittighedsfulde, dygtige folk, for hvem bægeret er fuldt«, skrev jeg i klummen »Lærerne har ordet« i Folkeskolen nummer 41. Alligevel får det Torben Thomsen, Aars, i Folkeskolen nummer 43 til at klassificere det som foreningsklynk og udstille undertegnede for nærmest foreningsskadelig virksomhed. Hvorvidt det er »hjælpsom naivitet« eller »foreningsklynk« må være op til den enkelte læser at vurdere. Til Torben Thomsen kan jeg kun sige, at den viden, Danmarks Lærerforening sidder inde med om presset på lærerne, er velfunderet. Her er ikke tale om klynk. Her er tale om, at vi råber vagt i gevær, fordi vi mener, det er spild af menneskelige og faglige resurser at negligere de signaler, lærerne sender.

Vi kan vælge som fagforening at feje problemerne ind under gulvtæppet, fordi de ikke ser så pæne ud, eller vi kan påtage os et medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø, der giver mulighed for at takle de udfordringer, skolen konstant mødes af. I øjeblikket vanskeliggøres arbejdet i høj grad af alle de faktorer, der omtales i kongressens resolution »Folkeskolen svigtes« (Folkeskolen nummer 42).

Der er ikke et modsætningsforhold mellem at gøre opmærksom på, at der er felter i vores arbejde, der skal forbedres, og så det at ville bidrage til en rigtig god skole.

Det er ikke min hensigt »at blæse til angreb«. Det er min hensigt at pege på forhold, der kan gøres noget ved, og det arbejder vi kontinuerligt på.

Lærerne er ikke klynkere. De er arbejdsomme og ambitiøse på deres fags vegne og fortjener at blive respekteret og taget på ordet. De vil en god skole, og de slider for at realisere det.