Mens engelsk vinder større og større indpas, bliver tysk og fransk trængt op i en krog. I Fredericia undervises eleverne på en af byens skoler på engelsk i næsten halvdelen af timerne, og flere andre skoler overvejer at kopiere modellen. Samtidig viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, at tysk og fransks popularitet er dalende hos gymnasieeleverne. Regeringen vil styrke internationaliseringen i skolen og mener, at det primært skal ske gennem en styrkelse af engelsk.

Men engelsk er ikke nok, hvis man vil uddanne elever til at klare sig godt i det globale samfund. Sådan lyder det fra forskere, erhvervsliv og politikere.

Slet ikke så gode, som vi tror

Per Øhrgaard er professor ved Copenhagen Business School og beskæftiger sig primært med tyske forhold. Han kalder regeringens sprogpolitik for perspektivløs, fordi der fokuseres så ensidigt på engelsk.

»Selvfølgelig skal alle kunne engelsk. Men det er ikke nok. Vi er en lille nation, som ikke kan forvente, at andre kan tale vores sprog, derfor skal vi kunne tale mange sprog. Vores samlede sprogberedskab skal være højt«, siger Per Øhrgaard.

Han mener, at vi i øjeblikket bevæger os i retning af provinsialisering snarere end internationalisering. Hvis man ikke kan tale andre fremmedsprog end engelsk, indsnævrer det ens udsyn og ens tilgang til verden, mener han.

»I fremtiden vil alle kunne tale engelsk, og så vil det ikke længere være en kvalifikation«, siger Per Øhrgaard, men understreger samtidig, at der er plads til forbedringer i danskernes engelsk.

»Vores engelsk er slet ikke så godt, som vi selv tror. Vi taler tit engelsk med andre, som heller ikke har det som modersmål, og så tror vi, at vi er rigtig gode, fordi vi måske er bedre end dem«.

Modersmål plus to

En af årsagerne til, at engelsk er blevet så fremtrædende i danske elevers hverdag, er, at de støder på det hele tiden, både når de ser tv, hører musik, chatter eller spiller på internettet. Men det betyder ikke, at engelsk skal være totalt dominerende også i skolen.

»Engelsk skal ikke være 'det andet modersmål', bare fordi unge omgiver sig med det«, siger Ingrid Stuart, som er formand for Sproglærerforeningen.

Regeringens ensidige satsning på engelsk er i direkte modstrid med EU's sprogpolitik, mener hun.

»Samtlige EU-landes undervisningsministre underskrev i 1995 en erklæring kaldet 'Modersmål plus to'. Baggrunden for den var Europakommissionens langsigtede mål om, at alle EU-borgere skal lære deres modersmål plus to fremmedsprog. Så Danmark er forpligtet til at undervise i mere end engelsk«, siger Ingrid Stuart.

Behovet for sprogkundskaber vokser

Dansk Handel og Service (DHS) offentliggjorde i juli en undersøgelse, som konkluderer, at internationale kompetencer er i meget høj kurs i erhvervslivet. Mere end 230 virksomheder deltog i undersøgelsen, hvor de blev bedt om at vurdere vigtigheden af forskellige kompetencer for fem år siden, i dag og om fem år. Evnen til at kunne tale engelsk, både grundlæggende og på højt niveau, ligger ikke overraskende helt i top blandt ønskerne til sprogene. Tysk kommer ind på en klar andenplads. Herefter følger »nye« sprog som arabisk og kinesisk, men det bliver også vigtigere at kunne fransk, russisk og spansk i fremtiden, end det har været. Ifølge undersøgelsen har virksomheder svært ved at finde medarbejdere med engelskkundskaber over middel, og det står endnu værre til med de andre fremmedsprog.

Også Dansk Industri (DI) efterlyser unge med gode sprogkundskaber, især tysk.

»Mange andre sprog end engelsk bliver nødvendige i fremtiden«, siger Louise Weinreich, konsulent i DI, »men Tyskland er vores største eksportmarked, og derfor er det en forudsætning, at vi har unge mennesker med tyskkvalifikationer«.

DHS og DI opfordrer til, at man tænker erhvervslivets og globaliseringens fremtidige behov ind i skolen og det samlede uddannelsessystem.

Engelsk, tysk eller kinesisk

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, tror ikke på, at det bliver nødvendigt at kunne andre sprog end engelsk i fremtiden. Derfor mener han ikke, at der er nogen grund til, at alle også lærer tysk eller fransk i skolen.

»Det passer simpelthen ikke, at tysk bliver vigtigere i fremtiden. Engelsk bliver verdenssproget - eller er det allerede. Der er intet, som tyder på, at det i stedet skulle blive kinesisk, spansk eller tysk. Jeg tror, at engelsk er vejen frem mod internationalisering, og derfor bør man lægge kræfterne i der«, siger han.

Han mener heller ikke, at man skal fortsætte med at undervise i tysk af kulturelle årsager.

»Tysk er fra før anden verdenskrig. Det er, fra før internationaliseringen for alvor trådte igennem. Tysk kultur har ingen videre indflydelse på den danske længere«, siger Henrik Sass Larsen.

Hans partifælle, uddannelsesordfører Christine Antorini, er ikke enig.

»Vi skal ikke indskrænke fremmedsprogene ved at fjerne nogle af dem, for der er ikke brug for færre sprogfag i skolen. Vi kan ikke nøjes med at have engelsk«, siger hun.

Hun er villig til at diskutere, hvilke sprogfag der skal tilbydes i folkeskolen.

»Der er mange andre sprog end tysk og fransk, som får større og større betydning. Det kunne for eksempel være kinesisk eller arabisk. Vi er nødt til at tage en diskussion af, hvilke fremmedsprog der er gode at udbyde i forhold til de gymnasiale uddannelser, og se på, om vi dækker den vifte af behov, der er, blandt andet i erhvervslivet«, siger Christine Antorini.

Skolerne skal tænke baglæns

Tove Heidemann er lektor og konsulent i internationalisering ved CVU Sønderjylland.

Hun mener, at man indskrænker elevernes muligheder for at udvikle internationale kompetencer, hvis man kun styrker engelsk frem for tysk og fransk. Men samtidig peger hun på, at skolerne skal tænke baglæns for at ruste eleverne til det globale samfund.

»Hvis skolen vil styrke den internationale vinkel, skal man tænke i, hvilke kompetencer eleverne skal bruge i fremtiden, og ikke lægge nær så meget vægt på form og indhold, som man gør i øjeblikket. Eleverne skal kunne se, at de kan bruge det, de lærer, til noget i fremtiden«, siger hun.

Tysk ud af skolen og engelsk fra 1. klasse?

Se tv om skolens sprogfag og internationalisering på tirsdag, klokken 19.30.

»Folkeskolen har et hovedansvar for, at alle unge rustes til at begå sig i den globale verden«, lyder første sætning i regeringens udspil om verdens bedste folkeskole.

Hvad betyder det i praksis? Skal eleverne lære engelsk fra dag ét, som De Radikale mener, skal tysk smides ud af folkeskolen, som Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener? Det siger professor Per Øhrgaard fra Copenhagen Business School sin uforbeholdne mening om i tv-magasinet »Skolebænken« på dk4 tirsdag den 7. november, klokken 19.30, sammen med konsulent i Dansk Industri, Louise Weinreich.

Vind bøger

Svar på de to spørgsmål, som stilles i tv-udsendelsens slutning

om tysk og Henrik Sass Larsen, og vind Peter Kemps bog: »Verdensborgeren som pædagogisk ideal«, Dan Jørgensens »Eurovisioner«, Wolfgang Büschers »Tyskland, en rejse« eller festskriftet til Per Øhrgaard: »Et opmærksomt blik - litteratur, sprog og historie hen over grænserne«.

Gå ind på www.folkeskolen.dk

klik på quiz og svar på spørgsmålene. Du vælger selv din præmie, og der udloddes 20 bøger.