Kåre Morgen, 27, ville på Viby Skole i Århus. Som nybagt lærer i sommeren 2005 sagde han nej til en del andre tilbud om job. I stedet pressede han ønskeskolen og fik stillingen. Nu - mere end et år efter - smiler han stadig hver dag.

Den unge lærer udgør sammen med kollegaen Caspar Ejby, 29, en efterspurgt vare: de unge mænd. Og på Viby Skole er der samlet en del. I alt er der 21 mænd - næsten halvdelen af lærergruppen. Og mens statistikken viser, at andelen af mænd falder på skolerne generelt, går den op på Viby Skole. To mænd mere på fire år er det blevet til.

Kåre Morgen tabte sit hjerte til Viby Skole, da han var der i praktik. Han havde tidligere været på to andre Århus-skoler og ville til tredjeårspraktikken helt bevidst ikke søge et sted, men bare tage det, han fik. Det blev så i Viby.

»Jeg blev taget godt imod. Ledelsen præsenterede mig. Folk var venlige. Stemningen på stedet var rar, og jeg fik tre fantastiske måneder. Bagefter fortsatte jeg som løs vikar i halvandet år, indtil jeg var færdig med uddannelsen«, fortæller Kåre Morgen.

Og hvor han havde været ligeglad med, hvilken skole han kom på i praktikken, blev han helt anderledes stædig, da han afsluttede uddannelsen på JCVU Århus Lærerseminarium med linjefag i matematik, fysik, natur/teknik og idræt. Han blev kontaktet fra andre skoler, men takkede nej. Til sidst ringede viceinspektøren fra Viby Skole og bad Kåre Morgen komme for at se på en stilling, skolen havde stykket sammen til ham.

Bedste skemaer til de yngste

Caspar Ejby var ikke stædig på samme måde, da han blev færdig på seminariet i sommer. Han havde linjefag i dansk, billedkunst, historie og geografi, fik selv barn nummer to i august og ville ikke ind i en hvilken som helst stilling. Han sagde nej til to andre skoler, men Viby Skole tilbød så et skema med linjefagene i en kombination, hvor fag og klasser passede ham.

»Som nyuddannet er der meget, man skal finde ud af. Og her er det godt at være på hjemmebane med fagene, så jeg ikke skal begynde med at læse en hel masse op. Det er også rart ikke at have for mange klasser«, siger Caspar Ejby.

Kåre Morgen nævner eksempler på andre unge lærere, der har haft en langt hårdere start med mange forskellige fag og svære klasser.

»Mange nye lærere får et virkeligt hårdt første år med ti forskellige klasser og ti forskellige fag. Og samtidig står de måske meget alene med deres problemer«, pointerer han.

Viby Skole har det princip, at alle klasser skal have to faste lærere af hver sit køn, og skoleleder Kalle Kristensen fortæller, at man prioriterer, at begge køn er solidt repræsenteret i lærerstaben, som også alders-mæssigt skal være så blandet som muligt. Han er derfor glad for, at skolen hvert forår får omkring 80 uopfordrede ansøgninger om lærerstillinger.

»De yngste lærere skal have de bedste skemaer og ikke de sværeste og dårligste opgaver. De unge skal have tid til at vænne sig til at fungere som lærer. Og vi skal honorere deres ønsker om at undervise i deres linjefag. Det er der fuldstændig enighed om blandt lærerne på skolen«, siger Kalle Kristensen.

God stemning på lærerværelset

De to unge lærere peger på en anden altafgørende side ved skolen: Stemningen blandt lærerne.

»Når der har været hårde episoder, spørger kollegerne til det. Fra begyndelsen har jeg mærket en opbakning. Der er altid nogle at gå til for at få hjælp«, siger Caspar Ejby.

De knytter andre ord på, som at der er mange unge lærere og en pæn samlet andel af mænd. Og så er der ikke faste grupperinger. Lærerværelset er indrettet med to lange borde og ikke de sædvanlige seks-ottepersonersborde. Det skaber mere snak på tværs mellem folk.

»Jeg tør være mig selv her. Mine kolleger forstår, hvor vigtigt det er, at et lærerkollegium har det godt med hinanden. Jeg behøver ikke gemme mig«, understreger Kåre Morgen som den væsentligste årsag til, at han ville på Viby Skole. For ham fylder de menneskelige udfordringer som lærer mere end de rent faglige. Det er også forklaringen på, at han helst vil være lærer på en folkeskole med en blandet børnegruppe. Før han begyndte på seminariet, havde han arbejdet som postbud og pædagogmedhjælper og rejst en del. Han søgte ind både på læreruddannelsen og på biologistudiet på universitetet. Men efter en rundvisning på universitetet, hvor han hørte om, hvad lektorerne beskæftigede sig med af emner i doktorgrader, konstaterede han, at det ikke svarede til hans forestilling om biologi. Kåre Morgen har ikke fortrudt. Og han lyder helt sikker, når han siger, at det vil han heller ikke senere.

»Det er fantastisk at arbejde med børn. De fortæller dig om morgenen, hvor grim og træt du ser ud, og hvor mærkeligt håret sidder. De er hudløst ærlige«.

Miljø til mandesnak

Caspar Ejby er uddannet butiksslagter og havde planer om at blive kok, da han besluttede, at han ville prøve noget helt andet. Han fik lærervikariater og mærkede, at han befandt sig godt med jobbet. Det rykkede mere menneskeligt. Caspar Ejby er ligesom Kåre Morgen begejstret for Viby Skole. En tredje grund til at vælge skolen er beliggenheden. De to unge lærere elsker Århus.

»Jeg skal kunne cykle på arbejde. Det var et af mine kriterier, da jeg søgte job. Jeg vil ikke have lang transporttid«, siger Kåre Morgen.

Den fjerde grund er den ligelige fordeling af mænd og kvinder og de mange unge.

»Jeg kiggede på skolens hjemmeside, før jeg tog herud. Jeg kunne se, at der var mange unge og mange mænd blandt lærerne. Det giver tryghed«, siger Caspar Ejby og fortæller, at det ikke altid var nemt at være fire mænd og 21 kvinder på danskholdet på seminariet. Det lægger simpelthen en dæmper på det, man kan bidrage med, mener han.

Mandemiljøet på skolen, hvor man også får talt om fodbold, film, piger og mad, er positivt.

»Det er godt at få de unge ind med nye normer og ideer. Men det er samtidig vigtigt, at de gamle traditioner følger med«, siger skoleleder Kalle Kristensen.

Konkret oplevede skolen i forbindelse med de mange unge lærere, at de ikke kun havde gode fornyelser med sig. Nogle sad med benene på bordet i lærerværelset, de rodede, gik udfordrende klædt, tog kaffekopper med i klassen og kom lidt for sent til undervisning.

»Det spreder sig hurtigt, hvis man ikke får stoppet det med det samme. Men det er også svært, fordi man bevæger sig ind i folks personlige sfære. Vi fik taget det op som en fælles diskussion«, fortæller Kalle Kristensen. Og skynder sig endnu en gang at understrege alt det gode i fornyelse, som de unge lærere står for.

- Læg skemaer, der passer til de nye læreres linjefag

- Tænk på at give de nye de rigtige klasser - ikke for hårde

- Sæt nyansatte sammen med gode makkere, der forstår nye lærere

- Opbyg team med lige andel mænd og kvinder, unge og ældre.