Spindoktorer for folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF vil intensivere arbejdet for at bevare og udvikle lærernes professionsstatus. Foreningen mener, det vil give lærerne de bedste arbejdsvilkår og være det bedste grundlag for kvalitet i skolen. Samtidig er lærernes professionsstatus et forsvar for velfærdssamfundet. Derfor søger man centralt og lokalt at indgå arbejdstids- og lønaftaler, der bygger på professionstankegangen, og som giver rum til den.

Professionerne i den offentlige sektor - lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere - er et bærende element i velfærdssamfundet, som vi kender det, men i den aktuelle velfærdsdebat er disse professioners rolle under angreb på flere fronter. Indholdet i opgaveløsningen ændres, og arbejdsvilkårene forringes i så høj grad, at det kan betyde døden for professionerne.

Hvad kendetegner en profession?

Lektor ved Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen har skrevet ph.d.-afhandling om professionsbaserede arbejdstidsaftaler for lærere. Hun forklarer, at medlemmer af en profession er i besiddelse af en teoretisk viden, som ikke kan kopieres - i modsætning til den viden, som for eksempel en faglært håndværker er i besiddelse af. Håndværkerens viden kan man - med god tålmodighed - læse sig til i en manual (om det så er tilrådeligt at gå i gang med at fikse vaskemaskinen, er en anden sag) - mens professionens teoretiske viden ikke kan kopieres. Der kræves en vurdering fra situation til situation.

I øjeblikket er professionerne under pres, men forsvaret for velfærdssamfundet har vægtige argumenter for deres beståen. Lærerprofessionens teoretiske viden negligeres, hvis lærerne forvandles til testrobotter. Men hvad tjener udvikling af undervisning bedst? Er det, hvis lærerens professionelle vurdering ligger til grund for brugen af diagnostiske prøver om elevernes standpunkter - så læreren kan foretage de nødvendige ændringer af undervisningen? Eller er det, hvis ikke-fagpersoner i kommunalbestyrelserne kontrollerer prøveresultaterne i de obligatoriske nationale test uden at kunne bruge det til noget?

Den demokratiske ledelse af den offentlige sektor er under pres, fordi der indføres ledelsesprincipper fra det private erhvervsliv, men det er der også argumenter imod: I det private skal der sikres optimal resurseanvendelse og markedsandele, mens opgaveløsningen i det offentlige handler om at udvikle, pleje, opdrage og uddanne medborgere - i samarbejde med dem. Det kræver en demokratisk ledelse og en demokratisk arbejdsform. Det kræver et professionsbaseret arbejde i samspil med borgerne.

Professionernes rolle og værdi som én af grundpillerne i velfærdssamfundet er vigtig at betone. Lærerne og deres forening har masser af argumenter om, hvorfor det bedst sikrer velfærdssamfundets og demokratiets overlevelse, og kongressen har lige besluttet at åbne op og gå i bredere samarbejde med andre organisationer for offentligt ansatte.

Indadtil har DLF besluttet at udbrede ideen med professionsstrategien til endnu flere tillidsvalgte, så endnu flere kan overbevises i konkrete diskussioner i skolebestyrelser og over for borgmestre og kommunalbestyrelser. Når hele foreningens fintmaskede net af organisationsfolk sættes ind på den opgave, så har den bedre chance for at lykkes end selv den bedste mediestrategi. Vi er mange spindoktorer for folkeskolen og for velfærdssamfundet. Det skal vi kunne bruge.

Dorte Lange er formand for Rudersdalkredsen

»Indadtil har DLF besluttet at udbrede ideen med professionsstrategien til endnu flere tillidsvalgte«
Powered by Labrador CMS