Debat

Motorveje og skoler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Cirka samtidig med vedtagelsen af det kommunale budget blev motorveje rundt om Herning indviet. Pris 1,1 milliarder kroner for 14 kilometer. Nu er det som bekendt staten, der betaler for motorvejsbyggeri i Danmark, og kommunerne, der betaler for såvel skolebyggeri som driften af skolerne. Men pengene til det alt sammen kommer fra alle os skatteydere.

Lad os gøre et lille tankeeksperiment: Skolevæsenet i Ny Herning har et samlet årsbudget på godt 600 millioner kroner i 2007-priser.

Man ville kunne drive skolevæsenet i næsten to år for den pris, 14 kilometer motorvej koster. Altså 37 folkeskoler kunne undervise cirka 1.000 skolebørn i næsten to år for det samme beløb, som motorvejsstrækningerne har kostet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg siger ikke, at man kunne undvære motorvejene. Når først beslutningen om, hvor de skal ligge, er taget, »koster motorveje det, motorveje koster«. Driften af skoler koster ikke på samme måde det, »skoledrift koster«. Fastlæggelsen af, hvad driften af de 37 skoler må koste, kommer hvert år op i form af et veritabelt budgetslagsmål i byrådet. Det er meget, meget uhensigtsmæssigt og giver uro, gråd og tænders gnidsel.

At skatteborgernes penge skal gå til meget andet end skoler og motorveje, ved jeg alt om. Men jeg synes, det er svært at blive ved med at acceptere, at prioriteringen i samfundet synes at være, at visse ting »koster det, de koster«, mens de helt nære velfærdsopgaver, som kommunerne har ansvaret for, koster det, kommunen kan få råd til.

Jeg kunne ønske mig noget mere orden i prioriteringen af samfundsøkonomien. Ikke mindst oven på en finansminister, der har proklameret, at »vi snart har råd til at købe hele verden«.