Anmeldelse

Karen Blixen - en fantastisk skæbne

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke kun Karen Blixens forfatterskab, det er værd at beskæftige sig med, også hendes liv er en fortælling værd.

I filmen møder vi hendes sorte tjenestedreng, Tumbo, på sit første og eneste besøg i Danmark 87 år gammel, og vi møder hendes 103 år gamle svigerinde. Det er virkelig interessant, hvad de gamle mennesker kan fortælle om et menneskeliv, der på mange måder var ekstraordinært og ekstravagant. Karen Blixen var excentrisk og kunne manipulere med sine omgivelser. På overfladen kunne man sige, at hun blev en succesrig forfatter, verdensberømt og beundret for sin stærkt dragende og fandenivoldske omgangsformer. Men bag facaden var hun fysisk og psykisk forpint af smerter. Igennem sin ungdom, og siden også i sin alderdom, var hun ramt af voldsomme depressioner. Der var økonomisk ruin i Kenya, og hendes mand - og hendes elsker - elskede også andre end hende. De unge mandlige forfattere, der beundrede hende, mishandlede hun, så de havde svært ved at være sammen med deres koner på en ordentlig måde. Så hendes liv var fuldt af paradokser, men dog interessant.

I ekstramaterialet er der endnu flere interviews, som man kan dykke ned i efter interesse og behov. De er virkelig interessante og bør ses. Desuden er der Karen Blixens stamtavle, klip fra Tumbos besøg i Danmark, reklame for Karen Blixen-museet, oversigt over hendes værker med mere. Det er en god dvd, som er værd at indkøbe til udlån på landets pædagogiske centraler.