I Dragør er 9.-klasse-lærerne på Nordstrandskolen i fuld gang med at forberede deres elever til afgangsprøverne næste sommer. Især lærerne i de nye prøvefag har travlt, for der er meget, der skal nås, og der er ikke ret mange timer til rådighed. Nu hvor Undervisningsministeriet har udsendt prøvevejledningerne, kan lærerne endelig se, hvordan de nye skriftlige prøver i eksempelvis kristendomskundskab kommer til at se ud. Og de kan gå i gang med at undervise eleverne i, hvordan man formidler overvejelser om religion på skrift.

Skriftlige udtræksprøver

Fremover skal alle 9.-klasse-elever op til syv obligatoriske afgangsprøver, hvoraf de fem kendes på forhånd. Eleverne skal til prøve i skriftlig dansk og matematik og mundtlig dansk, engelsk og fysik/kemi. Og så vil skolerne i februar/marts 2007 få besked om, hvilket naturvidenskabeligt og hvilket humanistisk fag eleverne derudover skal til prøve i. Naturfaget bliver enten biologi eller geografi, mens det humanistiske fag kan være enten engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag eller kristendomskundskab.

Prøverne i lodtrækningen skulle have været både mundtlige og skriftlige, men på grund af uoverensstemmelser bliver de kun skriftlige i år.

»Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har ventet et år med at lave prøverne om. Nu skal de være skriftlige i år, så bliver de måske mundtlige allerede næste skoleår, og så skal vi lave undervisningen om igen«, siger Julius Botoft, der er historie- og samfundsfagslærer.

Højere status til fagene

Dragør-lærerne, som underviser i de nye prøvefag, er glade for, at deres fag nu bliver ligestillet med de »gamle« prøvefag. Det kan være med til at højne fagenes status, både i lærernes og i elevernes øjne.

»Det er rigtig godt med en prøve i samfundsfag, for det har tidligere været et fag, som blev nedtonet, netop fordi det ikke var et prøvefag«, siger samfundsfagslærer Rikke Bundsgaard.

Lærerne er dog ikke glade for, at prøverne er blevet skriftlige, fordi undervisningen ofte lægger op til, at man skal diskutere og argumentere.

»Jeg foretrækker helt klart en mundtlig prøve. Dialogen er meget vigtig, og den får man ikke frem i en skriftlig prøve. Den pingpong, der foregår med læreren til en mundtlig prøve, er meget tættere på virkeligheden. Det er gennem samtaler og diskussioner, at mange elever kommer til at beskæftige sig med fagene senere hen«, siger kristendomslærer Mette Tunebjerg.

Samtidig er lærerne bange for, at man kommer til at tabe de skriftligt svage elever.

»Man kan godt være god til at argumentere og diskutere forskellige synspunkter, selvom man ikke er så god til at formulere sig på skrift. Men det kommer ikke til udtryk, at eleven ellers er god til samfundsfag, når prøven er skriftlig«, siger Rikke Bundsgaard.

Tysk skal tales - og skrives

Fransk og tysk har tidligere været mundtlige prøvefag, og mange sproglærere har efterlyst skriftlige prøver, men kun som en del af prøveformen. De skriftlige prøver må ikke erstatte de mundtlige. Derfor regner Lone Elbjørn, der underviser i engelsk, tysk og fransk, også med, at afskaffelsen af den mundtlige prøve kun er midlertidig.

»Det skriftlige er jo også en del af at kunne et sprog. Men der skal testes i begge dele - det er vanvittigt, hvis man helt dropper den mundtlige fremlæggelse«, siger hun.

Det eneste problem, Lone Elbjørn ser ved den skriftlige prøve, er, at hun ikke får mulighed for at evaluere sin egen indsats i undervisningen:

»Prøven bliver sendt direkte til en censor, som sender resultatet tilbage til skoleledelsen. Det betyder, at jeg aldrig ser mine elevers produkter, og derfor kan jeg ikke bruge prøven til at evaluere min undervisning og foretage ændringer, hvis der skulle være nogle gennemgående problemer«.

Et helvede for 9.-klasserne

Mange elever har ikke tidligere afleveret noget skriftligt i de nye prøvefag, og i tysk og fransk er eleverne de sidste to år blevet undervist med henblik på at skulle til mundtlig prøve. Derfor er der en del, som skal indhentes for 9.-klasserne. Det betyder mange skriftlige afleveringer i næsten alle fag.

»De skriftlige prøver skaber en omdefinering af fagene. Tidligere har der ikke været ret meget skriftlighed i for eksempel samfundsfag, men nu skal det trænes. Det bliver et helvede for eleverne med alle de afleveringer«, siger Julius Botoft.

Total forvirring

Indtil prøvevejledningerne kom ud i slutningen af september, har lærerne ikke vidst, hvordan de nye prøver ville blive udformet. Det har gjort det svært både at forberede eleverne og at informere forældrene om, hvad der kommer til at ske.

»Jeg synes, hele forløbet har været totalt forvirrende, for man ved slet ikke, hvad man skal forholde sig til. Forældrene begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi fortæller dem, fordi vi først siger det ene og så det andet. Det sender jo et signal om, at vi ikke har nogen anelse om, hvad der foregår«, siger Rikke Bund­s­gaard.

Lone Elbjørn er enig:

»Det gør i hvert fald ikke respekten for vores arbejde større!«

I hvert fald i år bliver alle de nye lodtrækningsprøver skriftlige. Årsagen er en konflikt om, hvordan man skal håndtere lodtrækningsprøver i forhold til lærernes arbejdstidsaftale. Problemet er, at man ikke ved skoleårets start ved, hvilke af 9.-klassernes lærere der får opgaven med at forberede og gennemføre en mundtlig prøve, fordi fagene først bliver udtrukket et par måneder før afgangsprøven.

Danmarks Lærerforening har i flere omgange påpeget, at det er muligt at planlægge mundtlige udtræksprøver inden for den gældende arbejdstidsaftale, men har ikke kunnet blive enig med KL om en model. KL vil ikke have yderligere udgifter, og regeringen vil ikke give kommunerne ekstra penge.

Det er meningen, at afgangsprøverne på længere sigt skal være både mundtlige og skriftlige.

Læs også side 9