På DLF's netop afholdte kongres var der klapsalver til delegeret nummer 270, Else Holm Johansen, fra pensionistfraktionen. Fordi hun første gang var kongresdelegeret for 50 år siden. Hun mener at have deltaget i halvdelen af kongresserne siden 1956. Nogle gange endda sammen med sin mand og sin datter.

Hvor mange formænd har du været delegeret under?

»Syv formænd«, fortæller Else Johansen, der også har været hovedstyrelsesmedlem i otte år.

Er fagligt arbejde virkelig så interessant?

»Det handler om at blive hidsig over noget. I 1956 var jeg landsbylærerinde og fik lavere løn, fordi jeg var gift med en tjenestemand. Og forholdene for lærerinderne var dårligere, end de var for lærerne«.

Hvad har været din sjoveste oplevelse som delegeret?

»Jeg tror, det var i 1968. Min mand, Aksel, var delegeret for førstelærerne, og de fik altid mere mediebevågenhed end DLF. I sin beretning sagde Stinus Nielsen, at disciplinkrisen i skolen for en stor del skyldtes pressen. Under frokosten var førstelærerne tossede. De mente ikke, at man kunne skyde skylden på pressen. Aksel spurgte formanden for førstelærerne, om han ville sige det i fjernsynet. Det ville han. Så Aksel ringede til tv, og Danmarks Radio kom med et filmhold. Så det var førstelærernes formand, der kom i tv, og ikke Stinus Nielsen. Næste dag var midtergangen fyldt med delegerede, der var rasende på førstelærernes formand. Efter mange indlæg kom en ung kvinde op og sagde, at han jo havde ret, det var ikke pressens skyld. Den kvinde var Ritt Bjerregaard. Hele den episode husker jeg meget tydeligt«.

hl@dlf.org