Debat

Aalborg har ikke fjernet alle besparelser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da der blev indgået budgetforlig i Aalborg for 2007, lød det i medierne i det ganske land, at stort set alle besparelserne på skoleområdet var fjernet. Det er en sandhed med meget store modifikationer.

Der er ganske vist blevet fjernet ti millioner kroner fra det oprindelige spareforslag på skoleområdet, men med nye besparelser og dem, der ikke blev fjernet, skal der alligevel spares knap 16 millioner kroner, hvoraf 2,5 millioner er nye besparelser på servicefunktioner i forvaltningen og bortfald af en fælles pædagogisk dag i Aalborghallen. Derudover er forslaget om 25 timer på 0.-3. klassetrin sparet væk. Det forslag så vi som en stor forbedring.

De opretholdte besparelser vil gå meget hårdt ud over de allersvageste - blandt andre eleverne på de tidligere amtsskoler, eksempelvis autister, samt tosprogede elever.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er uomtvisteligt, at de mange argumenter og aktiviteter vedrørende forslagenes konsekvenser for folkeskolen har gjort indtryk. Det er de besparelser, som forældre og lærere har fremhævet mest, der er blevet fjernet. Men de vedtagne besparelser på 16 millioner vil ramme Aalborgs folkeskoler hårdt de kommende år.

Powered by Labrador CMS