Ingen tvivl om, at den af lærer Asla Fomsgaard Adrian (Folkeskolen nummer 39) foreslåede kopi af den norske kulturelle rygsæk vil være en kæmpegevinst ikke alene for danske skolebørns udsyn til noget kulturelt, men også for styrkelsen af publikumsgrundlaget for og dermed det økonomiske udbytte for de kulturelle områders udøvere. Faren ved projektet ligger selvfølgelig i, at man med en sådan økonomisk kæmpeindsats helt overser, at folkeskolens undervisning i matematik, fysik, kristendomskundskab og historie faktisk opdyrker det kulturelle fundament, på hvilket hele det i rygsækken nævnte spektakulære, oplevelsesprægede, kulturelle udbud bliver til andet end flimmer i erindringen. Adrian skriver, at »kundskabssamfundet kræver nye løsninger, med andre ord fantasi«. Det er forkert. Fremtidssamfundet kræver et solidt fundament af ophobet, traditionel, faglig viden, for at fantasien har noget at relatere sig til. Fremtidens mennesker står sig ved, at den del af fantasien, der skal bruges til at bygge fremtidens nutid med, tøjles af så megen faglig vidensindlæring som overhovedet muligt. Der findes som bekendt lande, hvor den faglige vidensstandard ligger langt under det danske, og hvor det ikke just sprudler af fantasifuld nytænkning til gavn for landenes fremtid. Det danske uddannelsesniveau ville vinde ved, at den opfattelse bredte sig, at al faglig undervisning - herunder indbefattet den udskældte ophobede, udenadslærte paratviden - faktisk danner det grundlag for den fremtid, som en sprælsk fantasi kan få lov til at præge, hvis den ellers ikke er vænnet fra at suge realismens næring fra det overleverede fagligt/kulturelle næringslager.