I Folkeskolen nummer 39 blev du citeret for, at det så ud til, at over 700 lærerstillinger måske skulle spares væk. Formanden for BUPL har meldt noget lignende ud om pædagogstillinger, og trods regeringens påstande om, at aldrig før er der brugt så mange penge i det offentlige system, så oplever børn, forældre og pædagoger, at forholdene de senere år er blevet forringet. Fag og Arbejde, FOA, har meldt det samme ud. Og borgmestre kan ikke få de økonomiske ender til at hænge sammen i kommunerne.

Disse mennesker har aktioneret - kulminerende med en fælles demonstration sammen med LO på Folketingets åbningsdag.

Reaktionen fra regeringen kom prompte: De sædvanlige socialistiske ballademagere, løgnhalse og demagoger er ude i et helt andet ærinde, hvor uskyldige børn og forældre (læs: naive, uvidende og uselvstændige medløbere) tages til indtægt i et forsøg på at vælte regeringen.

Også lærere lokalt har meldt sig i denne »pøbel«. Er det med fuldt overlæg, at DLF ikke er med og gentager kritikken, som DLF atter og atter har fremført om skolernes og lærernes hverdag? Eller bruger I »balladen« til at tænke: Endelig er vi kommet ud af fokus og i smult vande? Så i de kommende forhandlinger står vi meget stærkere nu, for ingen kan sige om DLF, at vi er en bande socialistiske, samfundsomstyrtende ballademagere.

Efter min mening har regeringen sat DLF ud på et sidespor uden indflydelse og slagkraft.

Jeg foreslår, at der foretages en uvildig, samlet undersøgelse af lærernes daglige arbejdsforhold på godt og ondt, så vi helt nøjagtig ved, hvor vi står: Den kunne omhandle sygdom og stress, nye opgaver, skolernes rammemæssige og økonomiske forhold, tilstanden inden for undervisning og materialer og en tydeliggørelse af, hvor der er sket forbedringer.

Svar

Kære Jørgen Møller og Kenneth Ziersen.

Tak for jeres indspark til diskussionen om, hvordan vi styrker vores kommunikationsindsats. Det er helt rigtigt, at de massive aktioner på daginstitutionsområdet har givet BUPL stor gennemslagskraft i medierne. Det skal vi ikke konkurrere med, men glæde os over, at der gennem debatten er kommet fokus på den principielle problemstilling, at det offentlige har en langt lavere vækst end det private. På længere sigt vil det medføre en afgørende ændring af det danske samfund, som beskæftigelsesministeren har udtrykt det. Stadig flere vil bruge en del af de forøgede forbrugsmuligheder til at vælge et andet tilbud end det offentlige velfærdstilbud. Det vil få afgørende betydning for eksempelvis folkeskolen. At Danmarks Lærerforening ikke har været helt usynlig i debatten, viser det faktum, at et af regeringspartierne har fundet det nødvendigt at købe annoncer, hvor man angriber foreningens troværdighed. På den måde forsøger politikerne at undgå diskussionen om de langsigtede konsekvenser for velfærdssamfundet. Vores tal er naturligvis troværdige, fordi de bygger på de budgetudspil, kommunerne har sendt til høring. Vi havde en enkelt fejl, som vi rettede, samme dag tallene blev offentliggjort. Det er meget vigtigt, at vores troværdighed altid er intakt. Derfor skal vi heller ikke forfalde til letkøbte spindoktor-skabte billeder og slogans. Det har vi ikke - og får aldrig - styrken til. Men vi skal konstant vurdere, hvordan vi kan styrke vores kommunikationsindsats. Det gør vi blandt andet nu ved at ansætte en kommunikationschef.

Et væsentligt element i vores kommunikationsstrategi bliver at vise, hvordan udviklingen påvirker den helt konkrete situation ude i klasseværelset. I forhold til den opgave er det en uvurderlig hjælp, når medlemmerne selv giver deres besyv med. Forårets mange aktiviteter i forhold til folkeskoleforliget gav en omfattende presseomtale. Ganske vist ændrede vi ikke forliget, men vi har skabt fokus på de problemer, forliget medfører. Vi skal fastholde dette fokus, og i den forbindelse har vi også brug for, at virkeligheden i klasselokalet bliver udgangspunktet.

DLF skal konstant forsøge at kvalificere kommunikationsindsatsen. Jeg håber, medlemmerne vil hjælpe os.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF