»Würfel«, skriver Annemari Nilsson på tavlen, mens hun siger »terning«.

»Er der nogen, der kan gætte, hvad 'Eiswürfel' er?«

»Isterning«, lyder det lettere tøvende fra nogle stykker i 7.b på Vig Skole i Nordvestsjælland. De har haft tysk i knap to måneder, og de har haft Annemari Nilsson i tre uger.

Hun taler fortrinsvis tysk til dem, mens hun skriver dagens program på tavlen med forskellig farvet kridt. En af eleverne siger »Dienstag« og datoen, og det hele tager et øjeblik. Dagens program indeholder Fælles Mål, terning, die Familie, Himmel und Erde og »Alles Klappt«, som deres bog hedder.

En tegning viser Fælles Mål. Et øje, et øre, en mund og et stykke papir og blyant. Men eleverne er allerede i gang med at slå terninger to og to. Læreren har delt dem ud, mens hun forklarede.

»Drei Mal Vier macht Zwölf«, lyder det. Eleverne slår, regner og taler tysk.

Fire minutter senere er terningerne samlet ind, og eleverne tager deres mapper frem. Nu taler de om familien - om far, mor, bedsteforældre, jeg, bror og søster. Det står allerede på tavlen med farvekridt.

»I tager bare selv«, siger Annemari Nilsson, og alle elever er oppe ved hendes lille Peter Plys-kuffert på et øjeblik. De vender tilbage til deres pladser med et par tusser hver i hånden til at skrive familiemedlemmerne ned på papir med.

Kanon, så det gjalder

»Hvordan kan man sige storebror, lillebror - hvem kommer først?«

»Grossbruder, Kleinbruder, Grossschwester ...«, buddene kommer fra klassen.

De taler om bedsteforældre, én siger, at hans mor er en vigtig person, og at hans far er sej, og læreren skriver, hvad mor og far hedder på svensk, dansk, engelsk og tysk, og fortæller, hvorfor det minder om hinanden.

»Jeg forstår ikke det her i bogen. Der står, at Mutti er 11 år«, siger en dreng.

»Ja, Anders, det er, fordi de, der har lavet bogen, er pædagogiske - de har byttet om på tekster og billeder. Men det er ikke dét, jeg synes er vigtigt«.

»Drengene samlet og pigerne samlet«, fortsætter hun, og eleverne deler sig i to grupper i klassen, og et splitsekund efter synger de kanon, så det gjalder. Om himmel og jord. De har et lille ark med teksten og et landkort over Tyskland.

»Tre gange lykkedes det«, siger Annemari Nilsson begejstret, og eleverne klapper, sætter sig, og på tysk svarer de læreren, om de har været igennem alle fire punkter i Fælles Mål i denne time. Nej, ikke helt. Nogle punkter viskes ud, og der er tyve minutter tilbage af lektionen.

Prikker og korancitat

Linjeret hedder »gestreift«, terner hedder »kariert«, og hvad hedder så prikket?

»Geprickt«, prøver én.

»Godt gættet, det hedder 'gepunktet', og mønstret er 'gemustert'. Vil nogle hjælpe mig med at mørkelægge?«

Gardinerne flyver for vinduerne, samtidig med at lyset slukkes, og en elev tager en hvid T-shirt på og stiller sig foran den lysende overheadprojektor. Annemari Nilsson har allerede sørget for, at den hvide bluse er blevet »gemustert«.

Forskellige plastikkopier lægges på, og pigens bluse skifter farver og mønstre, mens eleverne på tysk fortæller, hvilke farver den har.

»Rot«.

»Es gibt rot, ja. Husk hele sætninger, det skal være skoletysk«, siger hun.

Blusen bliver smykket med et citat fra Koranen.

»Den er fed. Sådan én vil jeg gerne have«, siger en dreng.

Orientalske mønstre, striber og reklametekster forandrer blusen, og tre elever er på skift modeller. De klapper ad hinanden, sidste dreng hiver lidt ud i blusen og nejer koket.

Så er gardinerne væk fra vinduerne, projektoren slukket og lyset tændt.

»Vi har nået det hele i dag. Vi er dygtige«, siger hun, og alle klapper.

»Alles klappt, hvad betyder det egentlig?«

»Det betyder, at alt går godt. Og så skal vi lige se på Johan Strauss. Hvad ved I om ham?«

»Han er en gammel nisse, hvad hedder det?« spørger én. De andre regner på, hvor gammel han blev, mens Annemari Nilsson skriver hans fødeår og dødsår på tavlen med farvekridt.

Men Strauss må vente til næste lektion, hvor de skal høre musik og tegne til.

Denne lektion slutter med: Fischer Fritze fischt frische Fische, frische Fische fischt Fischer Fritze.

Det står på tavlen, og eleverne flokkes deroppe.

»Når I kan den syv gange i træk uden at kigge, så giver jeg flødeboller«.

»Jeg vil lære det!« En dreng kommer op med sin mobil og skriver teksten ind.

»Jeg vil øve mig hele vejen hjem«.

Annemari kan den. »Jeg har øvet mig i 22 år«.

»Ja, du er en gammel kone, Annemari«, lyder det kærligt fra en dreng.

Kreativitet

De næste ti uger kan du i Folkeskolen læse om kreative praktikere og professorer, lystfuldt arbejde, kaos og kunst.

Du kan være med til at bestemme, hvor kreativt det skal være. Læs mere og giv dit skæve undervisningstip videre til andre lærere. Tag kreativitetsraketten til www.folkeskolen.dk/kreativitet

»Mange mennesker er bange for kreativitet. Vi tror, kreativitet betyder, at man mister kontrollen, men det er ikke tilfældet. Kreativitet og improvisation kræver en underliggende struktur« John Kao, kaldet Mr. Creativity, tidligere professor ved Harvard, forfatter til managementbogen »Jamming - The Art and Discipline of Business Creativity«