Selvom det kan synes vigtigere at diskutere ændringen af folkeskolens formål fra dannelse til uddannelse, er det indførelsen af skriftlige planer til hver eneste elev, der optager lærerne mest, sagde Bent Hansen, der er formand for Haderslev-kredsen.

Han og kredsens medlemmer forventede, at KL og Danmarks Lærerforening i fællesskab ville melde en ændring af arbejdstidsaftalen ud, så lærerne fik tid til at udarbejde de nye elevplaner.

»Men beskeden var: 'I skal klare jer lokalt'. Det kan bare ikke være rigtigt«, sagde Bent Hansen fra kongressens talerstol og fremlagde på de sydjyske kredses vegne et forslag om, at DLF skal gå sammen med KL om at fastslå, at elevplanerne er en ny obligatorisk opgave, som man må aftale vilkår for lokalt.

Også Flemming Ernst, formand for Hvidovre Lærerforening, oplevede indførelsen af elevplanerne som et indgreb i lærernes arbejdstidsaftale:

»Skoledirektørerne har sagt, at vi skal have minimal-elevplaner, og at tiden skal tages fra lærernes individuelle tid og fra tiden til teamsamarbejde. Det tror jeg, at mange kommunalbestyrelser rundt om i Danmark har lyttet til og derefter vedtaget«, sagde Flemming Ernst og foreslog, at DLF melder klart ud, at man vil rejse de sager om brud på arbejdstidsaftalen, som måtte komme som følge af elevplanerne.

Det var også i høj grad elevplanerne, der fik Mogens Clausen, Djurs Lærerforening, til at opfordre DLF til helt at droppe professionsstrategien i relation til arbejdstidsaftalen. Men han endte med - på opfordring fra adskillige professionsstrategi-fortalere - at trække sit forslag.

Formanden for fagligt udvalg i DLF, Lotte Lange, gik på talerstolen og fortalte, at dengang bekendtgørelsen kom, havde Lærerforeningen kontaktet KL. Men det var ikke muligt at indgå en aftale med KL. Lotte Lange gav et tilsagn om, at DLF vil presse på.

»Vi vil tage kontakt til KL igen for at få en fælles skrivelse om, at elevplaner er en ny obligatorisk opgave«, lovede hun.