Kongressen vedtog en skarp kritik af regeringens uddannelsespolitik. Peter Hess-Nielsen var ikke tilfreds med hovedstyrelsens oprindelige bud på en resolution og havde formuleret sin egen, skarpere version.

»Regeringen og undervisningsministeren påstår, at de gerne vil hæve lærerarbejdets status, men ministeren benytter enhver lejlighed til at nedgøre folkeskolen og lærerne. Gang på gang iværksætter ministeren ændringer, som skal gennemføres i største hast og på trods af, at de ofte er dårligt forberedte. Det er lærerne, der i sidste ende kommer til at stå med nogle 'tju-hej'-ændringer, som ikke kan forsvares over for elever og forældre«, sagde Peter Hess fra talerstolen og høstede anerkendelse fra mange delegerede.

Men det endte med, at han accepterede en skærpelse af hovedstyrelsens formuleringer, så budskabet fra DLF's kongres kom under en overskrift, der lignede den, han havde foreslået, nemlig »Folkeskolen svigtes«.

I resolutionen kan politikerne og andre interesserede læse en opremsning af tiltag, som det seneste år er væltet ned over lærerne. Her bliver gjort opmærksom på, at manglende vedligeholdelse af skolerne og dårlig rengøring skader arbejdsmiljøet. Resolutionen sætter også fokus på, at politikernes nedsættende omtale af skolen skaber utryghed og demotiverer lærerne.

Af hensyn til elever, medarbejdere og det danske samfund må regering og folketing tage folkeskolens samlede situation alvorligt

Folkeskolen er som andre offentlige og kommunale institutioner underlagt regeringens ekstremt stramme økonomiske styring af kommunerne. Budskabet fra regeringen er, at folkeskolen skal være bedre og billigere - udgiften per elev skal reduceres. Der skal leveres mere kvalitet for de samme eller færre resurser.

Kravene vælter ned over lærerne og folkeskolen. Krav om mere rummelighed i normalundervisningen, krav om udarbejdelse af skriftlige elevplaner til alle elever, krav om indførelse af nationale test og kvalitetsvurderinger af skolerne, krav om mere samarbejde med kolleger og forældre, krav om mere faglighed, der følges op af krav fra regeringen til kommunerne om, at der skal spares på de kommunale budgetter. Kravene er præget af hovsaløsninger, som vi senest har set med de nye prøveformer.

Politikeres misvisende og nedsættende omtale af skolen som en skole i krise og mistilliden til lærerne skaber utryghed og demotivation, samtidig med at lærerne savner opbakning til de opgaver, der skal løses. Manglende sikkerhed for nødvendig efteruddannelse forstærker oplevelsen af manglende opbakning.

Dårlig standard med manglende vedligeholdelse og dårlig rengøring præger mange skoler og lever langtfra op til standarden i det omgivende samfund. Det påvirker arbejdsmiljøet og signalerer lavstatus over for det arbejde, der udføres på skolerne.

Situationen er uholdbar, og lærerne i folkeskolen har fået nok.

For mange modsatrettede krav, for lidt prioritering og for lidt tid præger arbejdsmiljøet i foruroligende grad. Krav og resurser skal følges ad.

Lærernes faglige indsigt skal igen inddrages i skolens udvikling, og lærernes muligheder for at lave en god undervisning skal igen i fokus.

Der påhviler politikerne et stort ansvar for at medvirke til at genskabe respekten for skolen og for lærernes arbejde.

DLF kræver, at regering og folketing tager folkeskolens samlede situation alvorligt - af hensyn til elever, medarbejdere og det danske samfund.