Læsning af Holberg, Brorson, Grundtvig og Martin A. Hansen i en 7. klasse, hvor eleverne er stærkt optagede af sig selv, vennerne og deres liv i fritiden. Hvordan får man det til at fungere? Det har forfatterne til Gyldendals kanonudgivelser til 7. klasse idéer til i en lærervejledning, en tekstbog og en opgavebog til eleverne. De tre bøger repræsenterer en imponerende viden, grundighed og konsekvens - lige fra de overordnede fagdidaktiske overvejelser og ned til detaljerede forslag til praksis.

Lærervejledningen er en grundig introduktion til litteraturpædagogik med hovedvægten på læsning af ældre skønlitterære tekster, men den beskæftiger sig også med læsestrategier og sprog. Forfatternes begrundelser for at arbejde med kanontekster nuanceres ved loyal gengivelse af kritiske synspunkter fra kanondebatten.

Ældre tekster er svære for de fleste elever, hvis de uden den nødvendige, fælles forforståelse kastes ud i en selvstændig læsning. Forfatterne skelner derfor mellem tre faser i tekstarbejdet:

"Før teksten læses", "Mens teksten læses" og "Efter, at teksten er læst". I første fase skal eleverne motiveres for at læse teksterne. De skal have en forhåndsviden om teksten og den tid, den er skrevet i, og have forklaret centrale ord og begreber. Det sker blandt andet i elevbogen ved korte, præcise og velskrevne introduktioner om forfattere, perioder og værker. Anden fase omfatter selve læsningen af teksten, der kan veksle mellem lærerens oplæsning, elevernes egen læsning og læsning i grupper. Dernæst følger elevernes genlæsning af teksten i forbindelse med intensivt tekstarbejde. Tredje fase består af opsamling af iagttagelser og refleksioner, litteratursamtaler og perspektiveringer, der blandt andet kan sætte teksterne i forhold til elevernes verden, forfatternes liv og andre værker og litterære perioder.

Opgaverne i elevbogen er ordnet under faste rubrikker som for eksempel overblik, personer, univers, litterært motiv, sproget, kompositionen og fortælleren. Rubrikker og opgaver varierer fra tekst til tekst, er systematiske og ret ensartede.

Der er også tænkt på undervisningsdifferentiering. Men der er ikke megen plads til elevernes egen skaben i skrift, billeder, musik, kropslige udtryk og andre udtryksformer. Forfatterne distancerer sig således fra nogle dansklæreres modstand mod brug af systematiske litterære metoder og modeller og problematiserer en erfaringspædagogisk læsning af litteratur og en ensidig receptionsteoretisk tilgang med megen brug af meddigtning.

Materialet er svært og kræver en stærk og kompetent lærerstyring og megen klasseundervisning. Da det ifølge Fælles Mål også er meget væsentligt at arbejde med mundtlighed, sagprosa, ungdomslitteratur og andre udtryksformer, må læreren supplere med andre genrer og mere selvstændige og kreative tilgange til tekstlæsning.

Brugt i udvalg og i perioder af skoleåret er materialet særdeles velegnet til læsning af ældre tekster på 7.-9. klassetrin.