I den almindelige hverdag i folkeskolens klasser kan læreren, i det omfang han underviser, næppe undgå at øve kulturel og social påvirkning af eleverne. Enkelte skolefag er endog nærmest koncentreret formidling af kultur. Derfor er det betænkeligt, når professor Peter Kemp (Folkeskolen nummer 40) oprererer med en lærer, der bare formidler faglig viden uden overhovedet at tangere noget kulturelt eller socialt, og lader dette fantom stå for læreren, der primært er vidensformidler. Da Peter Kemp ligesom enhver anden ved, at dette akulturelle og asociale undervisende væsen næppe eksisterer, må det være den lærer, der formaster sig til, frem for at lægge tyngden i sit virke i modelleringen af personligheden, ud over hvad almindelig opdragende virksomhed måtte udvirke, at lægge tyngden i sit virke i formidlingen af faglig viden, ohms lov, fynske byer, den lille tabel, tysk grammatik, der, må man tro, alt sammen emmer af kultur i sociale rammer, som Kemp langer ud efter. Denne lærer er primært vidensformidler, og derfor er han en elendig pseudolærer, der, til trods for at han både formidler kultur og udvirker sociale relationer, kun påstås at være interesseret i at kaste børnene ud i et konkurrencesamfunds alles kamp mod alle, hvor al indlært viden først og fremmest tjener til at jorde andre mindre vidende stakler. Det er, hvad jeg kalder for et nedrigt angreb på den fagundervisende lærer, alene fordi han sættes i bås med et ikke-eksisterende fantom.

Redaktionen betragter debatten mellem Vagn Madsen og Peter Kemp om dette emne som afsluttet.