De to bøger indgår i en lille serie med navnet "Lær om", og intentionen har formentlig også været, at målgruppen skulle lære ved at kigge efter de viste eksempler og supplerende læse lidt hist og pist i teksten. Men der kan herske nogen tvivl om, hvem dette projekt egentlig henvender sig til. Der er meget jovialt valgt den direkte form "du" hele vejen igennem, måske en hurtig oversættelse af det engelske "you", men hvis målgruppen er elever eksempelvis i 4. eller 5. klasse, hvilket billedet af et tegnende barn på forsiden kunne antyde, vil en instruktion af nedenstående karakter formentlig være for vanskelig rent sprogligt: "Du kan bruge tusser, plakatfarver og tusch til sprælske, farvestærke tegneserier, mens akvarelfarver er gode til dæmpet farvelægning" - og for utilstrækkelig rent instruktivt.

Illustrationsmæssigt præsenteres vi for udvalgte, professionelt tegnede figurer af yderst forskellig karakter, enkelte dog suppleret med stadieskitser, men uden den appel, klassiske tegneserier har.

Sammenfattende opleves "Tegneserier" som alt for "hurtig" og ude af trit med det, der skal til for at få børn i gang med emnet.

I den anden bog af Deri Robbins, "Specielle teknikker", er vi helt regulært ovre i de lette teknikker, som de kendes fra materialeforbrugende hobbyaktiviteter. Fair nok, hvis det er det, man vil - ideerne kan eksempelvis bruges til dekorative formål som klassefester eller børnefødselsdage i privat regi, men i undervisningssammenhæng hører de næppe til.