Da testning gik amok

De sidste 20 års intensive testning i de engelske skoler har for eksempel ført til, at færre i dag vil studere matematik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tankevækkende - bemærkede Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini til et oplæg på DLF's konference i sidste uge »Skolen og lærerrollen i et internationalt perspektiv« fra den engelske professor Margaret Brown, King's College, London University.

»De mange år med test har taget glæden ud af barndommen i England«, sagde Margaret Brown, der i mange år har forsket i test, og som selv har været med til at udvikle de testsystemer, som nu viser sig at virke mod hensigten.

»Jeg er selv en del af det«, sagde hun beklagende. »Om nogle uger skal jeg forelæse om det danske skolesystem i England, og det bliver en mere positiv historie end den, jeg fortæller i dag«.

»De sidste 20 års intensive testning i de engelske skoler har for eksempel ført til, at færre i dag vil studere matematik. De synes ikke selv, at de er gode nok til matematik, selv om de faktisk er det«, tilføjede Margaret Brown.

»Det er også blevet et problem hos os, at universitetsstuderende nu kun fokuserer på test og ikke på, hvad de lærer«.

Lærerne boykottede testning

Den nationale testning blev sat i gang af daværende premierminister Margaret Thatcher i 1980'erne, men testningen fik efterhånden et omfang, som hun ikke i sit værste mareridt havde forestillet sig, har hun afsløret i sin selvbiografi.

I 1993 fik lærerne nok og boykottede simpelt hen den nationale testning i to år, og undervisningsministeren gik af, men New Labour-regeringen svarede igen i 1996 med en beslutning om at offentliggøre ranglisterne over skolerne efter testresultater, i tiltro til at konkurrence og frit skolevalg ville løfte kvaliteten.

Regeringen er blevet ved med at kræve stadig højere testscore, og i 2002 måtte endnu en undervisningsminister gå af - fordi testresultaterne ikke levede op til regeringens målsætning.

»Den største ulykke er næsten, at lærerne nu vil have simple test, mens vi forskere helst vil udvikle test, der tester elevernes evne i problemløsning. Så nu kæmper vi med både politikerne og lærerne«.

Christine Antorini understregede, at det danske testsystem »ikke må dreje den vej«.

»Det må ikke ende med, at vi får en skole, hvor det er surt at være, og hvor eleverne siger: Øv, test igen. Det er meningen, at testene skal hjælpe de svageste og løfte breddens samlede kompetencer, men hvis de ikke gør det og endda tager glæden ud af skolen, så dur det selvfølgelig ikke«, tilføjede hun.

Men hun regner ikke med, at det kommer så vidt i Danmark. »Der er mængden af test, offentliggørelsen og rangordningen til forskel«, påpegede hun.

DLF's næstformand, Stig Andersen, er ikke så fortrøstningsfuld. »I England begyndte det også med, at test skulle være et pædagogisk redskab. Alligevel er det endt med en skandale«, sagde han.

»Det værste er næsten, at de engelske lærere nu synes, at det er meget nemmere med simple test. Så er det meget svært at vende udviklingen i en positiv retning igen«, tilføjede Stig Andersen.

Christine Antorini ser det som en kvalitetssikring, at det er blevet skrevet ind i loven, at testsystemet skal evalueres efter tre år.

jvo@dlf.org

Powered by Labrador CMS