Anmeldelse

Forudsætninger for god undervisning

Relationer mellem undervisning og læring

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udgiverne har samlet et stærkt hold af forskere og andre med blik for praksis til en antologi af tekster, der giver stof nok til dette lærerliv og måske et godt stykke ind i det næste. For letlæsning har ikke været hovedkriteriet. Heldigvis, vil jeg sige, for der er ingen grund til at foregøgle lærerstuderende, som nok vil være den vigtigste læsergruppe, at lærerlivet er enkelt, og at man kan opnå vellykket undervisning ved hjælp af små fif, staldfiduser, og hvad man lige går og synes for tiden.

Derfor må man arbejde sig igennem svære, men gode og vigtige tekster som Frede V. Nielsens "Indholdsbegrebet i didaktisk teori og tænkning" og Ole Thyssen, der skriver om værdier og dannelse i folkeskolen.

Erling Lars Dale stiller lærerarbejdet op i niveauer og kategorier. Læreren skal kunne løse de undervisningsproblemer, der opstår her og nu. Altså planlægge historietimen i 5.u til i morgen, men også hurtigt ændre på sin planlægning, hvis ikke alt går som planlagt. Desuden skal han kunne planlægge og evaluere undervisningen sammen med sine kolleger og endelig kunne analysere forskellige former for opstilling af mål for læring for "å kunne forklare og begrunne hva som kjennetegner en vellykket gjennomføring fra en mislykket". Det skal understreges, at Dale opfatter alle tre niveauer som vigtige, det er altså ikke finere at teoretisere sig ud af sin undervisningspraksis. Han behandler underviserprofessionens etiske dimensioner: Skal undervisningen lykkes, også på et højere plan med dannelse af eleverne til mennesker, skal lærerens arbejde være præget af omsorg for den enkelte kombineret med en retfærdig fordeling af opmærksomheden mellem eleverne. Dales kategorier er akademisk beskrevet, men læseren kan nemt sætte eksempler på fra den daglige praksis. Men det er en ordentlig omgang, det at være lærer. Derfor beskriver Dale gåpåmod som et af målene for lærerens arbejde med at realisere alle aspekter af sin professionelle lærerpersonlighed.

Thorkild Thejsen perpektiverer skolelovene fra 1814 til i dag, hvor politikeres hurtige meninger på et ubefæstet grundlag sætter dagsordenen. Dannelsesbegrebet, som klarest blev formuleret af K.E. Løgstrup i 1981, er under angreb. Løgstrup slog fast, at formålet med skolen er oplysning, det skal ikke reduceres til at være uddannelse. "Uddannelse er i skolen et afkast, som tilværelsesoplysningen giver", citeres han for.

Lars Qvortrup påtager sig at besvare de basale og banale spørgsmål: Hvad er skolen, hvordan gør den, og hvad skal vi egentlig med den? Herudover giver en række forskere som Per Fibæk Laursen og Peter Dahler-Larsen en kort opsummering af deres omfattende værker om henholdsvis den autentiske lærer og evalueringens uundgåelighed.

Fortrinlig lærebog, også hvad angår de mange fortræffelige artikler, der ikke er plads til at omtale her. Seminarielærerne må arbejde så stærkt hen imod, at de studerende får disse indsigter så meget på rygraden, at de ikke kaster al pædagogisk teori over bord, fordi deres første undervisningstime som nyuddannede ikke lige gik efter planen.

Powered by Labrador CMS