Brugerbetaling holder pensionister væk

Alle DLF's kurser for pensionister bør vare to dage, og så skal de være gratis, lyder det fra de pensioneredes årsmøde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om DLF får flere og flere pensionistmedlemmer, sker der et drastisk fald i antallet af ansøgere til pensionistkurserne. I 2004 søgte 1.320 om at komme på kursus, men i 2005 faldt det til 853 og i år yderligere til 644.

DLF har ellers øget bevillingen til de fem årlige kurser, men har samtidig indført brugerbetaling.

»Vi er glade for det øgede bidrag fra DLF, men vi må konstatere, at selv om medlemstallet i fraktion 4 er steget med 9,5 procent fra 2004 til 2006, så er antallet af ansøgere til kurserne faldet med 51,2 procent, efter at der er indført brugerbetaling«, lyder det i en vedtagelse fra sidste uges årsmøde for pensionerede lærere, fraktion 4.

Årsmødet opfordrer DLF's hovedstyrelse til at gøre pensionistkurserne gratis. Samtidig bør alle kurser vare to døgn. I dag er to af kurserne kun på et døgn, og det betyder, at deltagerne skal bruge kræfter på en måske lang rejse to dage i træk.

»Kun 40 procent af deltagerne på de korte kurser ønsker disse kurser. Resten er overflyttet fra todøgnskurserne. Alligevel er det svært at overbevise DLF om, at etdøgnskurserne er for korte«, sagde formand for fraktion 4 og medlem af hovedstyrelsen, Lone Mygind Møller, i sin beretning.

En simpel udregning

Debatten om kurserne fyldte meget på årsmødet. Kurserne koster DLF 1,1 million kroner og gør det synligt, hvad pensionisterne får for deres kontingentkroner. Det fik flere deltagere til at opstille beregninger for, at DLF gør for lidt for pensionisterne. En af dem var Aage Brun Larsen fra Lærerkredsen for Køge og Vallø.

»Det er en simpel udregning. Vi betaler cirka ti millioner kroner i kontingent til DLF. Hvad får vi ud? Vi er nødt til at kunne forklare, hvad vi får for de penge, når folk vil melde sig ud«, sagde han.

En sådan cost-benefit-analyse ville Peter Snedevind Andersen fra Holstebroegnens Lærerkreds ikke være med til.

»DLF er hverken Bilka eller et forsikringsselskab, men en solidarisk fagforening«, sagde han.

Kongresdelegeret Momme Knudsen fra kreds 181, Landskredsen, tilsluttede sig.

»Vi er en del af DLF og skal også betale vores del af huslejen. Det forhindrer os ikke i at bede om flere penge, men vi skal ikke pinde ud, hvad vi har krav på«.

Siden 2003 er antallet af medlemmer i fraktion 4 vokset med 2.000, og de betaler godt en million kroner i kontingent.

»Det bør DLF følge op på med et øget aktivitetsniveau for pensionister«, sagde kongresdelegeret Per Thornberg fra Kolding Lærerkreds.

Også en anden synlig manifestation af medlemskabet af DLF, nemlig Folkeskolen, stod for skud. Keld Pedersen, der repræsenterer fraktion 4 i Statspensionisternes Centralforening, har i tre år foreslået, at pensionisterne får en fast side i bladet. Det frafaldt han på årsmødet i år.

»Men vi ønsker, at en af bladets journalister får pensionistarbejdet som ressortområde. Vi er 15.000 pensionister, som holder et blad, der ikke gider skrive om os. Det er en urimelig behandling«.

Andre mente, at pensionisterne selv skal være aktive og bombardere bladet med artikler og billeder. Andre igen erkendte, at ingen gider læse om en tur til Berlin, og at de bruger bladet til at følge med i folkeskolens udvikling.