Lærernes arbejdsglæde er forsvundet, flere føler sig stressede, og sygefraværet er stigende.

Sådan lyder meldingen fra Ballerup Lærerforening. Siden sommerferien har kommunens cirka 700 lærere arbejdet efter en såkaldt mødeplan. Det vil sige en plan, hvor skolelederen planlægger alle lærerens arbejdsopgaver med et starttidspunkt og et sluttidspunkt.

»Ballerups politikere mener, at de som den eneste kommune i landet kan styre og planlægge hver enkelt lærers arbejde i detaljer. Men det kan de ikke. Lige nu har kommunen skabt administrativt kaos. Kvaliteten er sænket på en lang række områder. Der er forældremøder, der bliver aflyst. Langt flere elever har vikar som følge af det høje sygefravær, og der er en masse spildtid, hvor lærere bare sidder og glor, fordi planerne ikke passer med virkeligheden«, siger formand for Ballerup Lærerforening, John Jensen.

Ballerups udviklingsdirektør Dorrit Christensen er ikke begejstret for situationen. Hun er ked af, at Ballerup Lærerforening ikke vil gå med til den arbejdstidsaftale, som kommunen kan tilbyde.

»Derfor bliver vi nødt til at tage denne nødplan. Vi ønsker at få skabt fleksible muligheder for undervisning af børn ud fra de behov, der er«, siger Dorrit Christensen.

Hun mener, at skolelederne er kommet på en stor opgave.

»Der er opstået fejl, men efterhånden som fejlene bliver rettet, går det bedre. Men der er selvfølgelig forskel fra skole til skole«.

Sidste skolekrone ryger

Ballerup Kommune skal fra 2007 som konsekvens af den kommunale udligningsreform give 116 millioner kroner af sit bloktilskud til dårligere stillede kommuner. Det er medvirkende til, at kommunen er i gang med en stor sparerunde. Den nuværende melding fra politikerne er, at der næste år skal spares 24 millioner kroner på skoleområdet.

»Sidste år var vi også igennem en sparerunde. På skoleområdet skulle vi spare 15 millioner kroner. Sidste år tog vi alt, der ikke gjorde rigtig ondt«, siger Dorrit Christensen.

Derfor er kommunen nødt til at finde nye steder at spare. Politikerne spillede ud med at ville skære ned på elevernes undervisningstimer, spare på lejrskoler, to-sprogsundervisning og specialundervisning. Men undervejs har politikerne valgt, at der alligevel ikke skal skæres i elevernes undervisning.

I stedet er der lagt op til, at den populære Parkskolen skal lukke, og at lærerne skal undervise mere.

Ballerup Kommune opsagde lærernes arbejdstidsaftale i april. I stedet ville man indgå en aftale, hvor lærerne skulle undervise i 30 timer, som tidligere var sat af til uforudsete opgaver og evaluering.

»Men det sagde vi nej til, for de andre opgaver forsvinder ikke. Dem skal lærerne løse alligevel - bare uden at få tid til det. I starten var der lagt op til, at elevernes timetal skulle skæres ned. Men det skal de ikke længere. I stedet skal lærerne gå forrest og forære en ugeløn«, siger John Jensen.

Dorrit Christensen medgiver, at en fjernelse af de opgaver, der skulle løses i de 30 timer, vil gå ud over den evalueringsindsats, som kommunen har lagt op til.

»Men i de 30 timer var der også sat tid af til uforudsete hændelser, som hvis et barn pludselig skal på hospitalet. Det er jo ikke så tit, det sker. Hvis det skete, måtte vi i så fald afregne for det«, siger hun.

Lys forude

Mødeplanen kan føles som en styrkeprøve mellem lærerne og kommunen. I så fald handler det om, hvem der holder længst til den ufleksible arbejdstid, mener John Jensen.

»Og det gør vi. Det er der ingen tvivl om. Ballerup er ved at få et dårligt ry. De unge begynder at søge væk. Vi holder længst, for lærerne er rigtig seje«.

Men sådan ser Dorrit Christensen ikke på det.

»Jeg har ingen intention om at holde længst. Jeg indkalder til møder en gang om ugen. Jeg tror ikke, vi bliver enige lige nu. Så længe besparelserne rent faktisk ikke er vedtaget, er der en usikkerhed, som påvirker situationen«, siger Dorrit Christensen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til budgettet den 9. oktober.

2007 realiseres en kommunal udligningsreform. Reformen skal sikre et ensartet serviceniveau over hele landet. På landsplan skal der flyttes 1,1 milliarder kroner fra de rigeste kommuner til de fattigste. Kommuner i hovedstadsområdet skal bidrage med langt de fleste penge.

De fem kommuner, der skal afgive flest penge, er Ballerup, Hillerød, Rudersdal, Frederikssund og Køge.

De fem kommuner, der modtager flest penge, er Odense, Slagelse, Frederikshavn, Tønder og Guldborgsund.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet