Verdens bedste folkeskole. Det er et helt centralt mål i regeringens globaliseringsstrategi, og det er grundlaget for, at Danmark kan bevare en stærk position i den globale økonomi.

En af de ting, der skal til for at bringe den danske folkeskole helt i front, er en målrettet indsats for at give alle elever et globalt udsyn. Det betyder, at eleverne skal have en konkret viden om andre lande, de skal have sprogfærdigheder, og de skal have forståelse for andre kulturer og samfundsforhold. Skal vi være verdens bedste, skal vi med andre ord også være bedst til verden.

Bedst til verden bliver vi kun, når vi ser globalt udsyn som en integreret del af alle fag. Hvad enten det gælder sprogfag, natur- og samfundsfag, matematik, dansk, religion eller et hvilket som helst andet fag.

Tag nu den dag, hvor dette indlæg skrives - den 11. september. I de sidste dage har aviserne været fyldt med stof om femårsdagen for angrebet på World Trade Center. Her er masser af muligheder for på en særdeles relevant baggrund at give undervisningen et globalt perspektiv.

I matematik kan det handle om omkostninger ved krigen mod terrorisme sat i forhold til udviklingsbistand, i historie og samfundsfag om terrorismens udvikling, i geografi om olieresurser, i naturfag om krigens økologiske konsekvenser, i dansk om kulturmødet mellem den vestlige og den arabiske verden og i religion om forskelle og ligheder mellem kristendom og islam. Fortsæt selv listen.

Der er masser af muligheder for, at globalt udsyn ikke blot bliver et afgrænset hjørne af undervisningen. I stedet skal det være en integreret del af undervisningen, ligesom de globale perspektiver i dag er en naturlig del af vores hverdag. Globalt udsyn er derfor ikke et appendiks. Det er en løftestang til at hæve undervisningens kvalitet og gøre den nærværende og spændende.

En helt konkret målsætning i regeringens globaliseringsstrategi er, at alle elever i folkeskolen i deres skoletid skal deltage i mindst ét internationalt projekt. Der findes ikke nogen fasttømret definition på, hvad et projekt i denne forbindelse er. Men i min forståelse betyder det, at man er en del af et længerevarende forpligtende samarbejde, hvor der er et planlagt forløb. Og nok så vigtigt må det være en betingelse, at eleverne undervejs er i kontakt med elever i andre lande. Enten direkte eller virtuelt.

Heldigvis er der gode muligheder for at få tilskud til internationale projekter. Cirius administrerer nemlig både Nordplus-programmet fra Nordisk Råd og EU's program for grundskolen, Comenius. Begge programmer støtter internationale samarbejdsprojekter og udvekslinger.

Internationale partnerskaber mellem skoler er en af de ordninger, som giver næsten ubegrænsede muligheder for at arbejde med det globale udsyn. Tilskud gives til rejseaktiviteter og fælles undervisningsforløb. Cirius har også andre støtteordninger til blandt andet studieture for skoleledere (Arion) og efteruddannelse (Comenius).

På www.skoleniverden.dk er der masser af information om støtteordninger. Der er også inspiration til at inddrage den globale dimension i undervisningen, eksempler på internationale partnerskaber og værktøjer til at udarbejde målsætninger og handleplaner. Og meget mere.

Alt i alt er der rigtig mange muligheder i arbejdet med den internationale dimension. Men vigtigst af alt, så er min erfaring, at eleverne tænder på de internationale projekter, hvor de er i kontakt med elever i udlandet. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at blive bedst til verden.

Lone Kaplan er international rådgiver i Cirius