I Folkeskolen nummer 37 demonstrerer skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole i Aalborg, en ganske uforknyt holdning til brug af ord, der påstås at tilhøre dagligdagen på skolen. Man må håbe, at undervisningsminister Bertil Haarder har en evakueringsplan for evalueringsplaners fuldstændige overtagelse af folkeskolen. Grim, tom retorik fylder op, når skolelederen skal forklare om sin skoles evalueringskultur. Det hedengangne DDR genopstået i Aalborg hjulpet på vej af en skoleleder, der fremviser plan på plan for planernes egen skyld. Tvind-filosofi om ledelse lurer, når medarbejdere opfordres til at give plads for ledelse. Bare nødvendigheden af at sige det fremkalder kuldegysninger. Mon ikke skolens lærere i dette spil, hvor intet privat er tilladt i undervisningen, bare retter ind og tilfredsstiller skoleledelsen med netop det fælles sprog, som skolelederen hylder, og som bestemt ikke gør os klogere i forhold til opgaven at gøre børn klogere. Det kaldes med klicheens komiske virkemiddel for at være »på forkant med udviklingen«, det der foregår på skolen. Sikke en begejstring for tom retorik. Og hvordan mon få tid til børnene i al det lalleglade rapportskriveri. Papir er taknemmeligt. Og skolelederen kan rigtig kikke lærerne over skulderen og i øjnene i udviklings- og mødesamtaler. Læreren skal bare have retorikken på plads, udfylde rapporter med pædagogiske hurraord, så ser det ud for undertegnede, som om det tilfredsstiller skolelederen. Hvorfor ellers fortsætte med at berette om skolens praksis med et ordvalg, der er så frygteligt knyttet til det retorisk udvendige mere end til det reelle indhold i skolens praksis.

Redaktionen betragter debatten mellem Grethe Andersen og Torben Thomsen og andre om dette emne som afsluttet.