Debat

Er rønnebærrene sure?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På »Bagsmækken« i Folkeskolen nummer 37 havde pensioneret lærer Henning Pedersen et indlæg om Sorø-mødet. Da jeg omtales direkte, vil jeg gerne svare: Det lyder, som om Henning alligevel er lidt ked af, at han aldrig har været inviteret til Sorø. Det kan jeg godt forstå, for det er faktisk meget spændende og opløftende, og man møder mange interessante mennesker. Både folk, der er enige, og folk, der er uenige i den nuværende regerings politik. De fleste af de skolepolitiske ordførere er til stede ligesom en bred gruppe fra pressen. Bertel Haarder er bestemt ikke bange for at møde anderledes tænkende mennesker.

Henning Pedersen refererer og citerer helt ude af konteksten og derfor helt forkert. Det med massage på lænden husker jeg ikke, men det var skønt at lege de gamle lege, som engagerede folk fra Gerløv Idrætshøjskole lærte os.

Temaet for dette års møde var ledelse. Jeg nævnte, hvad der er almindelig kendt, at lærere på mange måder helst ikke vil ledes, netop fordi læreren i klassen selv er leder - og helst også skal være det.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Desuden nævnte jeg den lille del af lærerne - cirka fem procent - som bare aldrig skulle have været lærere - og som desværre findes på de fleste lærerværelser. I andre brancher bliver man afskediget, hvis man er ude af stand til at udføre sit arbejde, men hos lærerne er det ofte meget vanskeligt at få en afsked igennem. Det er dybt beklageligt, netop fordi det i den grad smitter af på de 95 procent, der er dygtige og engagerede, at der er fem procent, der brokker sig og ikke passer deres arbejde. Dem skal vi af med!

På Rådmandsgades Skole har vi med tiden fået et stjernehold - så det handler ikke om »min« skole, som du så fejlagtigt skriver. Generelt er det nok bedst at skrive om begivenheder, som man selv har deltaget i.