Debat

Tænk nyt på boligområdet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Torben Pedersen og Preben Mac (Folkeskolen nummer 37):

Selvom vi nok ikke bliver enige om resultatet af aftaleforhandlingerne i 2002, er jeg meget enig med jer i, at de faglige organisationer skal sikre gode lønvilkår for deres medlemmer. Derfor var reallønsforbedring også et centralt krav ved overenskomstforhandlinger i 2002. Sammenlignes de faktiske lønstigninger med prisudviklingen, fremgår det, at de faktiske lønstigninger i perioden 2002-2005 har sikret de (amts)kommunalt ansatte en reallønsfremgang på cirka to procent per år.

Med de stigninger, der har været på boligmarkedet, har lønudviklingen imidlertid ikke kunnet følge med udviklingen i priserne på ejerboliger. I gennemsnit steg prisen på de danske ejerboliger i 2005 med 25,2 procent.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Derfor mener Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), at det er nødvendigt, at der ud over fortsat at være fokus på de generelle lønvilkår også tages initiativ fra Folketinget og kommuner til, at boligsituationen i hovedstadsområdet og i andre pristunge regioner sættes på dagsordenen. Tages denne opgave ikke alvorligt, kan det få katastrofal betydning for rekrutteringen af arbejdskraft til vigtige velfærdsområder, herunder undervisningsområdet.

FTF har blandt andet peget på vigtigheden af, at der bygges tilstrækkeligt mange boliger i området til at matche efterspørgsel. Desuden har vi foreslået, at man lader sig inspirere af nogle af de boligmodeller, der arbejdes med i andre europæiske storbyer, hvor specielle faggrupper prioriteres i forhold til adgangen til billige boliger. Det kunne eksempelvis være en nytænkning af den traditionelle »tjenestebolig-tankegang«, så den tilpasses fremtidens bolig- og arbejdsmarked.

Folkeskolen betragter debatten mellem Bente Sorgenfrey og Torben Pedersen og Preben Mac om dette emne som afsluttet.