Undervisningsministeren har i to læserbreve i Folkeskolen reageret på, at jeg kaldte det »noget sludder«, da han om lærernes arbejdstidsaftale udtalte følgende: »For eksempel er man bundet af et meget firkantet princip om, at alle lærere skal have præcis et bestemt timetal, og det går ud over de små fag«.

At det notorisk er noget sludder, er til at leve med - selv en minister skal vel have lov til at slå en skævert. Derfor gav jeg også en grundig forklaring, der skulle råde bod på misforståelserne, i Folkeskolen nummer 36. Men det reelle problem er, at regeringen konsekvent søger at blande sig i de kommende overenskomstforhandlinger. Der er flere eksempler på dette.

I forlængelse af forhandlingerne om kommunernes økonomi har regeringen iværksat et analysearbejde med kun den ene aftalepart - KL - af arbejdstidsaftalen for folkeskolelærere. Det sker, på trods af at den danske aftalemodel er baseret på frie forhandlinger mellem parterne. I oplægget til anden fase af undersøgelsen åbenbares det, at analysen blandt andet har til formål at vurdere, »om der er behov for lovgivningsmæssige eller andre initiativer«. Det er helt uhørt, at statsmagten på den måde ensidigt blander sig i parternes aftaleforhold og dermed på forhånd truer med lovindgreb.

Regeringens intentioner bliver bekræftet yderligere ved, at enhver lejlighed benyttes til at nedgøre arbejdstidsaftalen via misinformationer, for eksempel:

- ovennævnte påstand om, at arbejdstidsaftalen forårsager, at »små fag« i højere grad end andre læses af lærere uden linje fag

- påstanden om, at et for arbejdsmarkedet helt normalt overtimetillæg er et problem i forhold til antallet af undervisningstimer

- og påstanden om, at det er på grund af arbejdstidsaftalen, at der nu indføres skriftlige afgangsprøver i en række fag.

Danmarks Lærerforening kan godt se problemer i arbejdstidsaftalen. Derfor arbejdede vi intenst ved aftaleforhandlingerne i 2005 for en ny fleksibel aftale, der på samme tid ville leve op til et moderne ledelsessyn og sikre den enkelte lærer et professionelt råderum. Vi har ingen intention om at kaste os ud i et forsvar af den nuværende aftale. Men både DLF og KL har en indlysende fælles interesse i et ordentligt debatniveau og i frie forhandlinger mellem aftaleparterne.

Med regeringens forsøg på ensidig påvirkning af forhandlingerne i 2008 kan det blive uendeligt meget vanskeligere at nå et resultat. Men det er måske også meningen?