DLF's hovedstyrelse har besluttet, at DLF skal rejse en diskussion af, om det ikke er fornuftigt at lægge læreruddannelsen ind under universiteterne. Så den bliver opkvalificeret, som det er sket i Finland.

Hvad er grunden til, at I sætter denne diskussion på dagsordenen?

»Der er mange grunde. Den væsentligste er, at kravene til det at være lærer er steget markant. Det kan man se på lovgivningen, på debatten og på alle de udfordringer, som folkeskolen hele tiden får at vide, at den skal tage sig af. Derfor er der brug for at styrke læreruddannelsen. Det er ikke sket med de reformer, der er foretaget de seneste år. Man kan ikke styrke en læreruddannelse ved bare at blive ved med at flytte rundt på modulerne i uddannelsen«, siger formand for DLF Anders Bondo Christensen.

»Man bliver nødt til at indse, at man ikke kan klare at blive lærer på fire år, og vi synes, at vi skal diskutere, om det kunne styrke læreruddannelsen at lægge den ind under universiteterne. Vi har før brugt udtrykket, at vi skal have en læreruddannelse på universitetsniveau. Opnår vi så i virkeligheden det bedst ved lovgivningsmæssigt at flytte uddannelsen ind under universitetsloven?«

Professionen skal stadig være i højsædet

»Det, synes vi, er værd at diskutere. Men det skal med, at det stadig skal være en professionsuddannelse, det vil sige en uddannelse, hvor det er professionen, der er i højsædet, og hvor der er en kombination mellem fagene, det pædagogiske og det praktiske. Det skal man kunne fastholde, selv om uddannelsen bliver lagt ind under universitetet. Det kan også sagtens lade sig gøre, det viser erfaringer fra for eksempel Norge«.

Hvilke fordele er der ved at lægge læreruddannelsen ind under universiteterne?

»Hver gang læreruddannelsen skal reformeres, render vi ind i en form for loft: En mellemlang uddannelse er på fire år, og man kan ikke forestille sig, at den bliver længere. I de diskussioner, jeg har haft med mange politikere, har der været stor forståelse for det forslag, vi havde om, at der skulle være en overbygning oven på de fire år på seminariet. Men hver gang er det strandet på, at det kan man ikke, fordi det ikke passer ind i systemet. Og hvis det, at læreruddannelsen ligger under CVU-lovgivningen - og fremover under en professionshøjskolelovgivning - er en hindring for, at vi får en god læreruddannelse, så bliver vi nødt til at gøre et eller andet«.

Hvilke ulemper er der ved at lægge læreruddannelsen ind under universiteterne?

»Det kunne være, at den professionsretning ved uddannelsen, som vi synes er så vigtig, bliver nedtonet. Der er ingen i hovedstyrelsen, der ønsker, at det skulle være nok, at man læser matematik på universitetet, og så får man lidt pædagogik til folkeskolen, og så er man folkeskolelærer. Hvis det var de rammer, læreruddannelsen blev lagt ind under, så har det ingen interesse«.

Det er et sporskifte i DLF's politik på området. Er det udtryk for nytænkning eller panik?

»Begge dele. Vi syntes, vi kom med nytænkning ved sidste læreruddannelsesreform, hvor der som sagt var en del sympati for vores idé om en overbygning oven på de fire år. Men der manglede politisk vilje til at bryde rammen på fire år. Hvis vi skal have den nytænkning igennem, så kan det være, vi bliver nødt til at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse«.

»Og panik. Ja, vi er lidt paniske over de perspektiver, der nu viser sig med de kommende professionshøjskoler. Bestyrelsen skal være professionel, og der skal korte uddannelser ind og udvikles nye uddannelser. Vi frygter, at der bliver flyttet penge fra læreruddannelsen - som i forvejen er presset økonomisk - fordi det hele skal holdes inden for den nuværende resurseramme«.

»Vi ønsker ikke en mere presset læreruddannelse, vi ønsker en styrket læreruddannelse. Det var også et gennemgående tema på årets Sorø-møde, at lærerarbejdets status skal løftes. En bedre læreruddannelse kan være med til at højne fagets status. I Finland, hvor læreruddannelsen blev en universitetsuddannelse for nogle år siden, står de unge i kø for at komme ind. Det er da også sådan noget, jeg kan håbe på - at det kan gøre læreruddannelsen mere attraktiv, hvis også vi styrker den og gør den femårig«, siger Anders Bondo Christensen.