De skolepolitiske beslutningstagere tromler derudad og lader desværre hånt om DLF. Sørgeligt, men sandt er det, at vi i denne tid oplever vores forening sat ud på et sidespor.

For at bevare medlemmernes tillid er det afgørende, at en fagforening fremstår stærk og handlekraftig, og at den mærkbart kæmper for medlemmernes løn- og arbejdsforhold. Derfor er det trist, at DLF i den grad er trængt i defensiven i forhold til elevplansproblematikken.

Børne- og Kulturchefforeningen har klart meldt ud, at arbejdet med elevplaner kan laves på nettet, og at »det skal gøres inden for lærernes nuværende tid til forberedelse og samarbejde«.

Bekymrende er det, at formanden for DLF's faglige udvalg Lotte Lange giver ovennævnte forening ret og kalder det for »en fin udmelding«. Er det virkelig DLF's holdning?

I Folkeskolen nummer 34 kan jeg læse en tosidersoverskrift: »Elevplaner letter arbejdet«. Jeg havde hellere set følgende overskrift i mit fagblad: »DLF opfordrer på det kraftigste sine medlemmer til at være afventende med hensyn til udarbejdelse af elevplaner«. Dette vil være helt i tråd med ordlyden i den indgåede aftale, hvor det klart er formuleret, at initiativet til elevplaner skal komme fra kommunerne. Samtidig kunne en sådan udmelding fra DLF's side hjælpe og støtte de mange kolleger ude på landets skoler, der af forskellige årsager føler sig pressede til allerede nu at indgå i et omfattende og tidskrævende elevplansarbejde.

I arbejdstidsaftalen er det for øvrigt klart beskrevet, at »der kun er afregnet for det skriftlige arbejde, læreren laver til eget brug ved planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen samt udarbejdelse af noter til den løbende evaluering i teamsamarbejdet«. Formaliseret skriftligt arbejde »ud af huset« er der derimod ikke afregnet for.

Elevplaner, som skal videregives til forældrene, er for mig at se et udvidet skole-hjem-samarbejde, og derfor skal denne nye arbejdsopgave ikke »fedtes« af på 155-timers-puljen.

Svar

En stærk og handlekraftig fagforening er en forening, der kan matche arbejdsgiverne på alle niveauer. I kølvandet på de sidste snart 20 års decentralisering er det efterhånden en naturlig ting, at vi udnytter vores resurser, der hvor udfordringerne ligger, og det er mange gange i kredsene og hos tillidsrepræsentanterne.

Da det fremgår af betænkningen om elevplaner, at udformningen af elevplaner er et lokalt anliggende, er konsekvensen, at den tidsmæssige afregning for at udarbejde elevplaner også må bero på lokale aftaler.

Når jeg til Folkeskolen har udtalt, at Børne- og Kulturchefforeningens udspil er fint, er det udelukkende på grund af den afdæmpede indstilling til elevplaner, som anbefalingen er udtryk for. Den står nemlig i skærende kontrast til undervisningsministerens indledende forestillinger om indhold og omfang af elevplaner. Ønsket om en opfordring til medlemmer om at være afventende i forhold til elevplaner fremgår af det samme interview til Folkeskolen, hvor jeg anbefaler, at lærerne ikke begynder skoleåret med lange skriftlige udredninger om hver elev, men afventer besked om, hvor omfattende de nye elevplaner skal være, og på hvilke præmisser de skal udarbejdes.

I øjeblikket har vi en møderække med kredsformændene, hvor også elevplaner er på dagsordenen.

Tilbagemeldingerne er, at kredsene er parate til at tage udfordringen op, og at de fleste kommuner ikke har tænkt sig at haste noget igennem. Som i alle andre sammenhænge støtter de forskellige led i foreningen hinanden, og netop fordi vi i modsætning til andre fagforeninger er så lokalt forankret, er vores styrke ikke så ringe endda.

Lotte Lange, formand for DLF's faglige udvalg