Hvis Stig Andersen har ret i (Folkeskolen nummer 29-33), at det er »noget sludder«, at arbejdstidsaftalen medvirker til at gøre små fag til »skemaudfyldningsfag«, hvad er så årsagen til, at alt for mange timer i netop de små fag læses af lærere uden linjefag?

Og hvorfor er der så få, der har overtimer, hvis det ikke skyldes, at overtimetillægget virker prohibitivt? Til skade for de mange, der gerne vil have et par ekstra timer.

Svar

For at læserne kan vurdere rigtigheden i min karakteristik af undervisningsministerens udtalelse, vil jeg lige genopfriske, hvad Bertel Haarders sagde: »For eksempel er man bundet af et meget firkantet princip om, at alle lærere skal have præcis et bestemt timetal, og det går ud over de små fag«.

Lærere har som alle andre ansatte i dette land 1.924 arbejdstimer om året inklusive ferier og fridage. Ud over dette timetal er der - som for alle andre ansatte - tale om overtid.

Men i modsætning til mange andre er der her tale om en norm, som skal opfyldes på årsbasis. Og i modsætning til, hvad Bertel Haarder er citeret for at sige, så er der i lærernes arbejdstidsaftale intet minimum eller maksimum for, hvor mange undervisningstimer en lærer kan have. Lærerens undervisningstimetal er derfor fleksibelt og kan variere og afhænger i den sidste ende af, hvor mange andre opgaver læreren skal udføre. Hertil hører, at læreren har en fast norm for tid til forberedelse, som ikke varierer med antallet af undervisningstimer, og en minimumnorm på 50 timer årligt for tid til udvikling og samarbejde (selvom det siger sig selv, at jo flere undervisningstimer, jo mere er der behov for tid til udvikling og samarbejde).

Med denne fleksibilitet kan det i hvert fald ikke være arbejdstidsaftalen, som er skyld i, at små fag ikke læses af linjefagsuddannede lærere. Hvis Bertel Haarder vil kende årsagen, må han spørge skolelederne og kommunerne. Måske bliver der bare ikke ofret penge på den nødvendige efteruddannelse, eller måske vurderer skolelederen, at fagene læses fagligt forsvarligt, fordi lærerne har kvalificeret sig på anden vis end via en linjefagsuddannelse.

Som sagt: Enten kender Bertel Haarder ikke arbejdstidsaftalen, eller også udtaler han sig mod bedre vidende som led i regeringens strategi om ved enhver lejlighed at problematisere lærernes arbejdstidsaftale forud for de næste aftaleforhandlinger. Men hvis ministeren i stedet fremover ønsker oplysninger om arbejdstidsaftalen på et sagligt plan, vil jeg foreslå ham at kontakte aftaleparterne. Han skal i hvert fald være velkommen til at henvende sig til Danmarks Lærerforening.

Stig Andersen, næstformand ­for Danmarks ­Lærerforening