Hvis evalueringer skal gøre skolen bedre, kræver det et system, der tager udgangspunkt i hverdagen på den enkelte skole.

Sådan lyder budskabet fra DLF's konsulenter, der i disse uger rejser landet rundt for at gennemgå Lærerforeningens bud på et kvalitetssystem for folkeskolen.

Systemet tager udgangspunkt i lærernes og skoleledernes engagement i skolen. Håbet er, at kommunerne vil tage systemet til sig, når de næste år skal opfylde folkeskolelovens nye krav om årlige kvalitetsrapporter om deres skolevæsener.

»Det centrale er, at man skal involvere medarbejderne. Vi skal passe på, at alting ikke kommer ovenfra, men vi skal gøre det på en måde, så også kommunalbestyrelserne kan komme ind«, sagde Stig Andersen på et møde, som Viborg Lærerkreds, Skiveegnens Lærerkreds og børne- og ungeforvaltningerne i Viborg og Skive for nylig havde indkaldt til i Viborg.

»Vi tror, at det her kan være med til at sætte nyt liv i, hvordan vi får dialogen mellem skoler og kommunen til at fungere i praksis. Vi tror på, at kvalitetsrapporter er noget, der rent faktisk kan flytte noget. Hvis vi kan tage fat på det på en fornuftig måde, der forholder sig til praksis, så rykker vi noget«, sagde Stig Andersen.

Systematisk samarbejde

Ideen med DLF's kvalitetssystem er at skabe bedre rammer for dialog mellem den enkelte skole og kommunalbestyrelsen. Skoleleder og lærere skal hvert år udvælge en række fokuspunkter. Fokuspunkterne skal vælges inden for de mange mål, der allerede findes for undervisning. Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der vurderer, hvordan fokusområderne kan evalueres, og hvordan man kan indsamle dokumentation undervejs. Dernæst skal skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen drøfte og godkende den enkelte skoles fokuspunkter. Derefter arbejdes der med dem i undervisningen.

»Det her handler ikke om, at man skal gøre noget særligt i undervisningen. Eleverne skal egentlig ikke opdage, om det, de laver, er et fokuspunkt eller ej. Det er i efterbearbejdelsen, at fokuspunkter adskiller sig fra den almindelige undervisning - det er ikke i selve klassen«, sagde DLF-konsulent Jesper Støier, der har været med til at udvikle systemet.

Når klasserne har arbejdet med punkterne i undervisningen, samler man resultaterne ind og foretager en opfølgning på dem.

»Vi får en dokumentation, som vi skal bruge til en dialog om resultaterne. Hvis man opdager, at der er problemer med et fokuspunkt, kan man efter evalueringen vælge at gøre det til et indsatsområde på skolen«, fortalte DLF-konsulent Charlotte Engel, der også har været med til at udvikle systemet.

Det tager to år, fra man har udvalgt fokuspunkter, til man har resultatet. Men hvert eneste år bliver der udvalgt nye emner.

»Det kan godt virke lidt langsommeligt i begyndelsen, men man arbejder sideløbende med begge dele. Mens man arbejder med et mål, udvælger man mål til næste års fokuspunkter«, sagde Charlotte Engel.

Kvalitetssystemet lægger op til, at det er meget kortfattede resultater, som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til.

»Mange steder er skolernes virksomhedsplaner noget, som skolelederne bruger meget tid på, og som er meget tunge at læse. Vi prøver at gøre det her til et meget kortfattet dokumentationsmateriale, som så også er læst, før man snakker med hinanden«, sagde Jesper Støier.

Styrket ledelse

Skolelederen har en stor opgave, når det gælder evaluering og kvalitetssikring i folkeskolen.

»Der er i den grad fokus på ledelse. Vi skal styrke den pædagogiske del af ledelsen, og det gør man ved at arbejde systematisk med skolens udvikling«, sagde næstformand i Lederforeningen, Anders Balle.

Han mener, at måden, der bliver evalueret på, er altafgørende for det psykiske arbejdsmiljø på skolen.

»Hvis man har alt for mange bolde i luften, så bliver man stresset og frustreret og ked af det. Hvis vi kan få frem i lyset, hvad det rent faktisk er for bolde, vi har i luften, så kan vi få overblik«, sagde Anders Balle og pointerede, at han håber, at det bliver sådan, at læreren og teamet vil bruge systemet - ikke bare for at aflægge rapport, men for at holde styr på undervisningen i hverdagen.

Endnu ved ingen, hvordan systemet kommer til at fungere på skolerne, for det har endnu ikke været afprøvet.

»Vi ville gerne have lavet et pilotprojekt, men som tiden er gået, har det ikke været muligt. Jeg vil ikke kalde det en kladde, men det er et system, som vi håber, I vil bruge, og så komme tilbage med de frustrationer, I får, så vi kan lave det endnu bedre«, sagde Jesper Støier.

Fokuspunkt: Overgang fra børnehave til skole

Konkrete mål: Børnene føler sig trygge ved overgangen

Forældrene føler sig velinformeret

Børnehave og skole har afstemt forventninger til hinanden.

Dokumentation

Og evaluering: Samtale med børnehaveklassebørn om deres erfaringer

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre

Interview med pædagoger og børnehaveklasseledere/lærere.

Indikatorer: Børns oplevelser af konflikter, kammeratskab og brug af tilegnede kompetencer

Forældres tilfredshed med information og kontakt samt kendskab til skolens mål

Rammer for de ansattes formidling af viden og kendskab til hinandens praksis.

Henriette Helge, skolechef i Skive Kommune:

Hvilke fordele ser du ved DLF's kvalitetssystem?

»Det er rigtig godt, at Lærerforeningen lægger ud med, at man synes, det er en god idé med kvalitetsrapporter og kvalitetssikring. Det er godt, at man vil i dialog om det. Det er godt, at der skal være så lidt administration som overhovedet muligt. Jeg er meget tiltalt af, at hver skole ikke skal udarbejde en fyldig rapport til forvaltningen«.

Hvilke ulemper?

»Fra DLF lægger man op til, at udvikling udelukkende sker fra den enkelte skole. Jeg er helt sikker på, at vi ikke kan nøjes med det. Vi er nødt til også at acceptere, at der kommer noget fra politisk side. Jeg tror virkelig på, at der også skal være dialog om fokuspunkter og indsatsområder med forvaltning og politikere«.

Hvordan skal I bruge det?

»Vi går ikke ind og bruger det direkte. Vi har en velfungerende virksomhedsplan, som er meget enkel, og som bliver brugt som et redskab på den enkelte skole. Vi har dialogen om den allerede. Men jeg er helt sikker på, at vi vil lægge nogle af de ting fra kvalitetssystemet ind i virksomhedsplanen. Der er nogle gode skemaer«.

Karen Margrethe Eriksen, skolechef i Viborg Kommune:

Hvilke fordele ser du ved kvalitetssystemet?

»Jeg synes, den tilgang, de har til kvalitetsudvikling, er utrolig flot.

Jeg hører nogle signaler om, at de gerne vil være med til at støtte kommunerne, at de gerne vil støtte lærernes professionalitet og engagement. Og de er med på, at evaluering skal ske systematisk.

Jeg hæfter mig ved, at der i materialet står, at jo flere beslutninger den enkelte skole kan træffe - jo større ansvarlighed inden for de givne rammer. Som jeg ser det, betyder det, at kommunen fastsætter nogle mål og rammer, og at det så er de rammer, man på skolen går ind og tager et medansvar for at fylde ud«.

Hvilke ulemper?

»En svaghed, som jeg ser det, er forestillingen om, at det er en dialog mellem hver enkelt skole og kommunalbestyrelsen. Det er ikke realistisk. Vi skal finde dialogformer, så der er en dialog mellem politikerne og praksisniveauet. Men det skal organiseres på en anden måde«.

Hvordan vil I bruge systemet?

»Vores direktion er i øjeblikket ved at udarbejde et fælleskommunalt koncept. Vores kvalitetssikringschef har været med til mødet i dag, og jeg er sikker på, at han vil lade sig inspirere af det, vi har hørt. Jeg er sikker på, at vi vil få en god dialog med Viborg Lærerkreds omkring det. Det tegner godt«.

Søs Staun, lærer og tillidsrepræsentant på Houlkærskolen i Viborg:

Hvilke fordele ser du ved systemet?

»Det tiltaler mig, at det er enkelt. Vi snakker en del om bureaukrati. I forvejen får vi meget, som vi skal putte ind i hverdagen, og vi får ikke mere tid til det. Jeg kan også godt lide, at man fra DLF siger, at man gerne vil være på forkant. Det er godt, at det er os, der kommer med et udspil til, hvordan man kan gøre det. Og så ser det for mig meget enkelt ud. Det falder enormt godt i hak med min årsplan«.

Hvad er svaghederne?

»Jeg tænker tid. Er det her endnu en opgave, som vi skal dække inden for den tildelte tid? Vi snakker lige i øjeblikket meget om elevplaner. Er det her så oveni igen? I så fald tror jeg, der bliver kamp om vores arbejdstid«.

Skoleleder Birger Saugmann, Rødding Skole i Tjele Kommune:

Hvilke fordele ser du ved systemet?

»Fordelen er, at det bygger så meget på dialog. Dialog er det vigtigste. Og så er det godt, hvis det er et enkelt system, men det er jeg ikke helt overbevist om, at det er endnu«.

Svagheden?

»Hvis man i den her evaluering kommer til at tænke meget på kvalitetsrapporten og ikke tænker på, at den vigtigste evaluering er den, der sker ude i klassen. Og hos den enkelte forældregruppe. Det er vigtigt, at forældrene i Rødding ved, at de har en god skole, og at de kender dokumentationen. Så skal noget af det koges ned til kommunalbestyrelsen, men det vigtigste er, at lærerne bliver gode til at vise, hvad de gør, og at forældrene får indsigt i det. Hvis systemet også kan det, så er det godt - ellers er det en svaghed.

Og så er det ikke realistisk at tage dialogen med kommunalbestyrelsen direkte. Det er heller ikke ønskværdigt. Så bliver det kun en lille del af isbjerget, man får med«.