Ideen med, at lærere underviser kollegerne på fem landsbyskoler i Ny Herning Kommune, skal først og fremmest sikre pædagogisk udvikling, men skolelederne ved, at deres skoler står for skud, når politikerne vurderer udgifterne til skolevæsenet. Derfor vil de gerne vise, hvad de kan.

»Et argument for at lukke små skoler er, at lærerne ikke får sparring nok. Det kan vi tilbagevise for vores vedkommende. Så er der det økonomiske argument tilbage - at vi er forholdsvis dyre i drift. Det kan vi ikke gøre så meget ved«, siger skoleleder Kurt Skræddergaard fra Arnborg Skole.

Politikerne i Ny Herning Kommune har fredet de små skoler i de næste fire år, så truslen om lukning dingler ikke lige over hovedet. Alligevel er Kurt Skræddergaard glad for, at samarbejdet har politikernes bevågenhed.

»Det står direkte i kommunens virksomhedsplan, at vi skal fortsætte vores samarbejde, og at vi skal sprede ideen om en workshopdag til andre skoler i kommunen. Det er allerede sket, og hos os selv er det sidste nye, at vi har fået bevilget en international lærer fra Tyskland, som skal undervise på to af skolerne i seks måneder«, siger han.

»Vi er synlige. Vi hensygner ikke«, tilføjer viceskoleleder Jens Ole Mogensen fra Tjørring Skole.

Ideen med at lade lærere undervise kollegerne udspringer af et projekt, som de fem landsbyskoler har kørt sammen under IT, Medier og Folkeskolen, ITMF. I projektet arbejdede lærerne sammen over nettet om fælles undervisningsforløb, men de havde også brug for at mødes undervejs.

»Vi havde lærerne samlet tre gange, og for hver gang steg aktivitetsniveauet på internetportalen, som stadig bliver brugt. Man skal kende hinanden, før man viser sin undervisning frem«, siger Kurt Skræddergaard.

Første skridt kan være svært

Økonomien blokerer for et yderligere samarbejde om konkret undervisning, men skolelederne holder fast i tanken om at mødes i studiekredse og workshopper i løbet af året, fordi det er en god måde at sprede erfaringer på.

»Vi får et højere niveau i undervisningen, når lærernes redskaber bliver spredt. Desuden er det let at spørge en oplægsholder til råds, hvis man får brug for hjælp på et senere tidspunkt. Det gør man ikke, hvis man er på et kursus udenbys«, siger viceskoleleder Jens Ole Mogensen fra Tjørring Skole.

Workshopperne bliver til efter en spørgerunde blandt lærerne. Her byder de ind med, hvad de eventuelt selv vil fortælle om, og hvad de gerne vil høre om fra andre.

»Mange lærere tror, at kollegerne ved meget mere end dem selv, så sidste år måtte vi prikke til folk for overhovedet at få nogle til at stille op, men nu går det nemmere«, siger Jens Ole Mogensen.

At det første skridt kan være det sværeste, gælder også i andre sammenhænge.

»Hvornår er det lige, man sætter sig ned og finder ud af, hvordan man redigerer video på en bærbar pc? Alle skal kunne tage video ind i undervisningen, og ofte skal der kun et lille skub til at få lært udstyret at kende. Det skub kan lærerne få i workshoppen om video«, siger Jens Ole Mogensen.

Som en udløber af samarbejdet er skolerne begyndt at låne kameraer af hinanden.

Når Haderslev, Vojens og Gram Kommuner slår sig sammen til nytår, råder den nye storkommune over 30 folkeskoler. Det er for mange, mener Bent Hansen, formand for Christiansfeld-Haderslev Lærerkreds.

»Vi får flere og flere skoler, der har alt for få elever og derfor må slå forskellige klassetrin sammen. Det gør det svært at undervise på et ordentligt niveau«, siger han til JydskeVestkysten, dog uden at sætte tal på, hvad det optimale antal skoler er.

Ny Herning Kommune kommer til at huse 36 skoler. Her har politikerne fredet de små skoler i de næste fire år. Derfor vil Helen Sørensen, formand for Herningegnens Lærerforening, ikke gå ind i en diskussion om antallet af skoler. I stedet opfordrer hun politikerne til at oprette særlige landsbypuljer.

»Når de vælger en struktur med skoler med mellem 30 og 600 elever, må de sikre de nødvendige penge til samtlige skoler. Hvis de fører landsbypolitik via skolebudgettet, føler de store skoler, at de skal betale for, at man kan bevare de små skoler. I stedet skal politikerne sætte penge af til særlige landsbypuljer, hvorfra de kan hente penge til de små skoler, så de kan tilbyde undervisning, der lever op til kravene i folkeskoleloven«, siger Helen Sørensen.