Udvalget til styrkelse af samfundsfag i folkeskolen har fundet en hensigtsmæssig og afbalanceret måde at forpligte skolen på demokratiet, men det halter med at forholde sig til menneskets afhængighed af naturen.

Det mener institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet, Ove Korsgaard.

»Det er betænkeligt, at forholdet mellem mennesker og natur klart er blevet nedprioriteret. Det bliver tydeligere og tydeligere, hvor tæt vi er knyttet til vores naturgrundlag. For eksempel kan klimaændringer komme til at spille en helt afgørende rolle for samfundsudviklingen. Derfor er det beklageligt, at udvalget ikke gør mere ved området«, siger Ove Korsgaard.

Menneske og natur er kun lige nævnt i udvalgets rapport, og det er bevidst, at der er prioriteret sådan.

Man har besluttet, at indholdet i samfundsfag sammenfattes i tre kundskabsområder: Magt, beslutningsprocesser og demokrati, produktion, arbejde og forbrug samt socialisation, kultur og identitet, og at nøjes med at tage naturproblematikken op som en underproblematik.

Bevidst prioritering

»Det er en bevidst prioritering, at vi har valgt at fokusere på færre områder. Derved bliver det tydeligere, hvad faget står for. Men vi er ikke kommet så langt i formuleringen, og det afgørende bliver, hvordan opstramningen bliver udmøntet i det kommende faghæfte«, siger medlem af udvalget Lene Rasmussen, der er formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag.

Der har længe været ført en diskussion om skolens rolle i forhold til demokratiet. Skal skolen opdrage til politik og demokrati, eller skal den koncentrere sig om at give eleverne faglige kundskaber og færdigheder? Politisk er diskussionen blevet markeret tydeligt af De Konservative, der har holdt på det sidste. Udmeldingen fra udvalget tyder på, at man vil holde sig fri af begge yderpunkter.

»Der er valgt nogle formuleringer, som fremhæver, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår kompetencer, der gør det muligt for dem at deltage aktivt i demokratiet, opnår fortrolighed med en demokratisk politisk kultur og i praksis lærer at respektere demokratiske spilleregler og værdier. Mellempositionen er taktisk klogt valgt, men den er også god at indtage af andre årsager. Den forpligter skolen på demokratiet uden at gøre politisk opdragelse til et formål for skolen. Dermed placerer rapporten sig fornuftigt i forhold til de klassiske diskussioner om forholdet mellem borger og demokrati«, siger lektor ved Københavns Dag- og Aftenseminarium Leon Dalgas Jensen, der har været med i udvalget.

Modstand mod skriftlige prøver

Ove Korsgaard er enig.

»Jeg er selv skeptisk over for at stille demokrati og faglighed op på hver sin side, når det handler om, hvad skolen skal have som mål. Derfor er jeg glad for, at den modstilling ikke findes i rapporten, som er meget afbalanceret«, siger Ove Kors­gaard.

Rapporten lægger op til, at samfundsfag skal være et problemorienteret fag, hvor eleverne selv aktivt skal undersøge emner, som de selv identificerer og formulerer. I den sammenhæng er det ærgerligt, at den afsluttende prøve i faget bliver centralt stillet.

»En centralt fastlagt prøve vil ikke kunne tage udgangspunkt i problemstillinger, som eleverne selv har arbejdet med. Det kunne derimod en synopsisprøve, formuleret lokalt, men jeg forestiller mig, at prøven bliver revideret senere blandt andet i lyset af de anbefalinger, som udvalget er kommet med«, siger Leon Dalgas Jensen.

Lene Rasmussen er lidt mere markant i sin udmelding.

»Jeg er meget modstander af skriftlige prøver, fordi de er i direkte modstrid med at basere undervisningen på dialog. Det bedste ville være, hvis vi fik lokalt stillede mundtlige prøver, så udgangspunktet er de emner, man har arbejdet med i klassen, og så vi undgår at teste paratviden. Vi har også mange elever, der ikke er så stærke i det skriftlige, og selvom de har været rigtig gode i den daglige undervisning, kan de opnå et dårligt prøveresultat, fordi der kræves skriftlighed«, siger hun.

Lene Rasmussen peger også på, at en totimersprøve ikke levner meget tid til tankevirksomhed og fordybelse.

Der er i udvalget enighed om, at »prøven i samfundsfag bør på sigt være mundtlig«.

»Det bliver tydeligere og tydeligere, hvor tæt vi er knyttet til vores naturgrundlag. For eksempel kan klimaændringer komme til at spille en helt afgørende rolle for samfundsudviklingen« Ove Korsgaard, institutleder på Danmarks Pædagogiske UniversitetSamfundsfag

. Undervisningen i samfundsfag skal have fokus på samfundet, dets historiske forandringer og globaliseringen.

. Demokratisk dannelse er et formål for hele skolen, men samfundsfag er særligt forpligtet herpå.

. Samfundsfag er et opsøgende og udadvendt problemorienteret fag.

. Indholdet i samfundsfag sammenfattes i tre kundskabsområder: Magt, beslutningsprocesser og demokrati, Produktion, arbejde og forbrug samt Socialisation, kultur og identitet.