260 indskolingselever er lige blevet sluppet løs i gården i det store frikvarter. Et par drenge har fået fat i en sæbekassebil og kører op og ned ad en lille bakke, mens nogle af pigerne skubber bagpå.

På de store boldbaner bag skolen har legevagterne sat gang i både rundbold- og fodboldkamp. En lille gruppe piger ruller rundt på plænen og kaster græs efter hinanden. Her er larm, farver, og alle børnene leger og ser ud til at have det sjovt. Men det er ikke ret lang tid siden, frikvartererne var knap så sjove.

Øv, frikvarter

Da Charlotte Rieck og Mette Schmidt-Nielsen i foråret uddannede sig til vejledere i adfærd, kontakt og trivsel (AKT), besluttede de at skrive om frikvarteret på Abildgårdskolen, der ligger i Odense-bydelen Vollsmose.

»Vi kunne fornemme, at der var mange elever og lærere, som havde det svært med frikvartererne. Der var mange fysiske konflikter og flere elever, som sagde 'øv, skal vi nu have frikvarter igen'«, fortæller Mette Schmidt-Nielsen.

De to vejledere udarbejdede et spørgeskema til både lærere og elever i indskolingen, og det viste sig, at deres fornemmelse var rigtig.

»En stor del af både lærere og elever brød sig ikke om frikvarteret. Børnene kunne ikke finde på noget at lave og havde nogle gange svært ved at finde en voksen. Lærerne følte sig ikke klædt på til at løse alle de konflikter, som opstod, fordi der var så mange på en gang«, siger Charlotte Rieck, som ud over at være AKT-vejleder også er skolefritidsordningsleder på skolen.

Børn skal trives for at lære

Der er levende lys, kaffe og te på kanden og ægte fynsk brunsviger i AKT-vejledernes rum. Udenfor kommer en lille dreng forbi og kaster et langt blik efter kagen, før han går videre. Her er rigtig rart, og det skal frikvartererne også være, siger Mette Schmidt-Nielsen.

»Frikvarteret skal bruges til at lade batterierne op inden næste portion undervisning, men hvis der er mange konflikter, som ikke bliver løst, tager eleverne det med ind i klassen. Det går ud over deres indlæring. Derfor ville vi gerne forsøge at mindske antallet af konflikter. Både så børnene bliver gladere og mere trygge og for at højne det faglige niveau. Børn skal trives for at lære«, fortsætter hun.

Abildgårdskolen besluttede derfor at starte et forsøg med legevagter i det store frikvarter efter sommerferien.

Plads til at lege

En legevagts fornemste opgave er at sætte lege i gang. Legevagten skal sørge for, at der er plads til at lege, og forberede aktiviteter før hvert frikvarter. Det gælder om at tage de børn i hånden, som ikke er så gode til at komme i gang selv, og få inkluderet så mange som muligt i legen. Til gengæld er det ikke legevagtens opgave at holde opsyn, hjælpe børn på toilettet eller løse konflikter. Det tager gårdvagterne sig af.

Inspirationen til legevagter har de to AKT-vejledere fået fra Vissenbjerg Skole, som har indført en »legelærer«-ordning. Her har en lærer fået timer til legelærerfunktionen, der sidestilles med den øvrige undervisning.

På Abildgårdskolen er det pædagogerne og pædagogmedhjælperne fra skolefritidsordningen, der varetager rollen som legevagter, mens lærerne stadigvæk fungerer som almindelige gårdvagter.

Ib Jørgensen er en af de pædagoger, som er blevet legevagt i frikvarteret, og han er glad for det:

»Det er nemmere for børnene at komme med i aktiviteter, når der er voksne med. Det giver dem tryghed, og de er meget hurtige til at finde ud af, hvem der er legevagter de forskellige dage. Tit står de og venter på os, når frikvarteret begynder«, siger han.

Også for vildbasserne

Som udgangspunkt skal legevagterne sætte aktiviteter i gang for 0.-3. klasse, men de ældre elever må også gerne være med. I sidste ende er det legevagterne, der suverænt bestemmer, hvem der må deltage.

»Det giver en god aflastning på legepladsen, når nogle af de lidt større vildbasser er optaget af en leg i stedet for at gå rundt og genere de yngre elever«, siger Charlotte Rieck.

Ideen er, at organiserede spil og lege vil mindske antallet af konflikter, som udspringer af elevernes kedsomhed og inaktivitet. Det vil give gårdvagterne bedre tid til at få løst de resterende konflikter sammen med eleverne. AKT-vejlederne håber, at det på længere sigt vil betyde, at lærerne bliver endnu bedre til at løse konflikter, fordi de kan gå mere i dybden med det enkelte problem og på den måde mindske risikoen for nye konflikter. Og at den tidlige indsats vil forplante sig op igennem klasserne, så de ældre elever selv kan finde ud af at sætte aktiviteter i gang, fordi de har haft legevagter i de første fire år.

Rart med voksne

På boldbanerne er der tumulter foran det ene fodboldmål, hvor spillerne fra begge hold forsøger at erobre bolden. I den anden ende står Danny Pham fra 4.a helt alene og vogter målet. Han hører godt nok ikke længere til indskolingen, men han synes også, at det er en god idé med legevagter.

»Det er godt, at der er voksne, som sætter lege i gang, for der er tit nogle, som ikke ved, hvad de skal lave, og så kan de godt finde på at lave ballade«, siger han.

Rim Melhem fra Dannys klasse er også med til at spille fodbold i dag, men hun understreger, at hun godt kan finde ud af at lege selv. Alligevel synes hun, det er rart at have voksne med en gang imellem:

»Når man er lille, er det godt, at der er voksne. Men når jeg bliver stor, vil jeg ikke have voksne med. Lige nu er jeg mellem«.