Romanens forfatter flygtede for få år siden fra Iran til Danmark. Her har han uddannet sig til fysioterapeut og er ansat ved et dansk hospital. Mon ikke det blandt andet er der, han har samlet stof til handlingen i denne roman.

Ida er gammel, og hendes syn på indvandrere er præget af mediernes skræmmebilleder. Da Ida skal opereres, vil hun ikke behandles af den unge iranske læge, Ramin. Hun bor på stue med et antal jævnaldrende damer, og de bekræfter hinanden i, at de må forlange at blive behandlet af danskere. Undervejs i handlingsforløbet oplever Ida begivenheder, der reviderer hendes snævre syn på indvandrere. Da hun til sidst støder på Ramin igen, har hun ikke problemer med hans herkomst.

Det er ikke stor fortællekunst, der præger romanen. Sproget er enkelt med en del direkte tale. Den henvender sig, i sin letlæselige form, til læsesvage unge og voksne og fremmedsprogede, der lærer dansk. Tematisk rejser romanen nogle væsentlige spørgsmål om fordomme og misforståelser til diskussion og eftertanke.