Hjørnerotter bag lukkede døre

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har aldrig været til Sorø-møde. Jeg har aldrig været inviteret, og jeg har aldrig savnet det. Efter Politikens og Folkeskolens omtale af årets Sorø-møde er jeg ligefrem glad for, at jeg ikke var inviteret.

Jeg kender derfor kun til mødet gennem deres omtaler, men da jeg ikke har set indsigelser, går jeg ud fra, at de er korrekte.

Og så har det været et tyndt møde.

Man kunne godt nok deltage i fri leg med Bertel Haarder foran dennes sommerbolig i Sorø, og man kunne lære at massere sidemanden m/k på lænden, men er det nok? Nej, der var også et program: »Mere evaluering og bedre ledelse i skolerne«. Det kan så undre mig, at ingen »almindelige« lærere øjensynligt har været inviteret. Det er trods alt dem, der skal evaluere og ledes.

De store stridspunkter - flere test i folkeskolen, og at skolelederne ikke længere behøver være læreruddannede - var her lagt på hylden. De var nemlig på forhånd vedtaget i Folketinget og kunne åbenbart ikke slå skår i idyllen.

Haarder indledte, ret smart vil nogen måske synes, med at omforme det gamle Lenin-citat om kontrol og tillid til: »Man siger ofte, kontrol er godt, men tillid er bedre. Det er noget vrøvl. Viden er bedre«. Måske skulle Haarder lære, at tillid til medarbejderne i folkeskolen er basis for formidlingen af den viden, han sætter så stor pris på. Og tillid er ikke det, vi fra den side har mærket mest til i folkeskolen. Tænk blot på Pisa-undersøgelserne.

»Vi skal vide, hvad der virker, så vi kan rose os frem i stedet for bare at være triste over resultaterne«, sagde han også. Ros fra Haarders side er heller ikke det, der er faldet mest af til folkeskolen.

Der er langt fra skåltalerne til virkeligheden.

Fine folk udefra var linet op for at give gode råd.

Michael Christiansen fra Det Kongelige Teater talte ud fra sine erfaringer med at styre skuespillerne på teatret. »Lige det vi har brug for at høre«, sagde Haarder i pluralis majestatis? Eller indbefattede »vi« hele forsamlingen? Man kunne fristes til at tro, at de inviterede var folk, der sagde lige det, værten gerne ville høre.

Forhenværende leder på Danmarks Radio Christian Nissen talte om metodefrihed og vidste om nutidens skole, at »læreren låser døren til klasselokalet. Her har jeg frihed ...«. Senere: »Men uddannelsesverdenen tænker som før 1901 i bondesamfundet«.

Utraditionelt udvandrede filosoffen Ole Fogh Kirkeby åbenbart demonstrativt hovedrystende under Peter Langdals udgydelser om »break the routine«.

Skoleleder Lise Egholm havde erfaret, at »lærere vil ikke ledes«, og så beskrev hun nogle af kollegerne på skolen: »Der er nogle hjørnerotter, som vi har meget svært ved at komme af med«. Tænk at kalde kollegerne for »hjørnerotter« og beklage, at de er svære at komme af med. Skoleleder Grethe Andersen fra Aalborg fortalte om skolens brug af test og evalueringer og påstod så, at skolen blev mobbet på Danmarks Lærerforenings elektroniske debatsider (på SkoleKom. Redaktionen).

»Vi fik nogle tæsk både her og der, man tror, det er løgn«.

Udokumenteret, men mere end antydet, hvordan foreningen reagerer, når nogen formaster sig til at mene andet end foreningen.

Alt i alt er der givet et helt forkvaklet billede af dagens folkeskole, og målet var at give gode fremadrettede råd. Men når udgangspunktet er helt forkert, så kan det kun gå galt.

Det slog dog ikke skår i glæden over middagen med kandelabre og drinks, så nogle af deltagerne dagen efter så noget klatøjede ud efter nattens udskejelser på terrassen. Det var jo i ferietiden.

Jeg bliver næppe nogensinde inviteret til Sorø. Det gør ikke noget, men det gør noget, at der udsendes et så forkert billede af folkeskolen.

Henning Pedersen er pensioneret lærer og redaktør af »Statspensionisten«

»Alt i alt er der givet et helt forkvaklet billede af dagens folkeskole, og målet var at give gode fremadrettede råd«